ForsideBøgerBeretning Om Mødet af Del…ngaaende Dampskibsfarten

Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten

År: 1884

Forlag: Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 51

UDK: 656.6 Ber

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
— 24 — Der ligger jo et meget stort Materiale hos det Udvalg, der i sin Tid blev nedsat i Randers og som skulde forhandle med Jernbanebestyrelsen, med Regjeringen, kort sagt med de Autoriteter, der have Administrationen af Transportvæsenet i deres Hænder. Jeg tør maaske sige, at vi have nogen Grund til at vente, at det forenede Dampskibsselskab vil tage den lille Bemærkning fra Jydernes Side i Betragtning, at vi mene, at Fragten fra Esbjerg er for liøi til de Steder, hvor vi skulle hen. Jeg haaber ikke, at jeg misforstod Etatsraad Tietgen, naar jeg fik den Opfattelse, at det. var hans Mening, at denne Fragt bør nedsættes (Tietgen: Jeg vilde have overrasket Dem med det), Ja, saa beder jeg om Forladelse, fordi jeg har berørt det (Tietgen: Nu har De sagt det, nu kan De gjerne blive ved). Det skal ikke være min Gjerning, her at bringe under Omtale det maaske noget skrigende Misforhold med Hensyn til Taxterne fra Esbjerg, der er kommet tilstede nu efter den Overenskomst, vi have truffet med det forenede Dampskibs- selskab, men jeg tillader mig paa mine Landsmænds Vegne varmt at anbefale Selskabet at se paa Exportørernes og Jydernes Tarv og opfylde deres maaske i enkelte Tilfælde lidt stærke Fordringer. Jeg er overbevist om, at dette vilde virke saare vel paa den Stilling, som Regjeringen indtager mecl Hensyn til Taxterne paa Jernbanerne. Danneskjold-Samsø vilde knytte et Par Bemærkninger til den Udtalelse, soin Etats- raad Tietgen fremkom med ved Begyndelsen af Diskussionen af dette Spørgsmaal, at det nemlig var et kildent Punkt at komme frem med. Ja, det var fuldkommen korrekt; det er et kildent. Punkt baade for Selskabet og Producenterne, men da der jo ikke var lagt noget Baand paa Diskussionen derom, skulde Taleren paa Udvalgets Vegne, samtidigt med at man var enig om, at det var et delikat Punkt, dog sige, at da der udtrykkelig havde været nævnt i Indbydelsen „alle til Kreaturtransporten henhørende Spørgsmaal“, vilde Bestyrelsen ogsaa nok indse, at dette Spørgsmaal ikke godt kunde udelukkes. Mangfoldige Landmænd rundt omkring vilde sikkert forundre sig, hvis man kom sammen her med Bestyrelsen uden at berøre dette Spørgsmaal, som i saa høi Grad ikke alene interesserer Landmændene, men ogsaa sætter dem i Bevægelse. Imidlertid kunde lian paa Udvalgets Vegne erklære, at. det jo var noget, man var paa det Rene med, at man ikke her var kommen sammen for, om han maatte bruge det Udtryk, at prutte med Bestyrelsen om Fragterne. Meningen var at tale om det Hele og Store, og naar dette Spørgsmaal, hvad der jo var nød- vendigt, blev taget med, og man fremkom med deciderede Ønsker om Nedsættelse, var det jo klart, at Udvalget paa ingen Maade kunde paatage sig det Ansvar at sige: De og de Taxter bør slaas fast, dem fastholde vi fra vor Side. Den Slags Spørgsmaal vilde aabenbai’t, komme frem senere. Naar det forenede Dampskibsselskab fremdeles vilde vise den Imødekommen, som det hidtil havde vist, og fremdeles ønskede at forhandle med os, vilde jo netop deciderede Ønsker om Taxtnedsættelser blive Gjenstand for Forhandling i de lokale Udvalg omkring i Provinserne, der vilde resultere af dette Møde. Man vilde saa kunne samles i et fælles Møde og der enes om en Henvendelse til Selskabet. Det forekom ham al være den rigtige Vei at slaa ind paa. Enkelte Udvalg havde jo allerede været nedsat i denne Retning, og han skulde da særlig henvise til det lokale Udvalg, som havde været nedsat oppe i Aalborgegnen med Kammerherre Skeel som Formand. Om det andet brændende Punkt af lokal Interesse, nemlig Esbjerg, havde der ligeledes været nedsat. Udvalg. Det. tredie herhen hørende Spørgsmaal, nemlig Spørgsmaalet om Assurancen, vilde jo senere komme frem. Taleren troede altsaa at kunne udtale, at man var fuldstændig af samme Opfattelse som Selskabet, at det nu foreliggende Spørgsmaal var et kildent Punkt, som man nok vilde berøre i Dag, men selvfølgelig uden at det skulde være Opgaven at komme til nogen decideret Afgjørelse i det Enkelfe.