Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten

Beck (Rydhauge) havde under en Samtale, han havde havt med Etatsraad Tietgen Dagen forud, strax udtalt, at man ikke her kom med bestemte Fordringer, men kun for i al Høflighed at henstille til det forenede Dampskibsselskab, om det ikke kunde finde Anledning til nu eller i en nærmere Fremtid at nedsætte Fragttaxierne noget fra Esbjerg til England, baade paa Ruten London og paa Ruten Newcastle. Man vidste nok, at Returfragterne vare meget smaa, for Har- wichs Vedkommende vel endogsaa i Grunden slet ingen Ting, men man vidste ogsaa, at det var en ugentlig Tur, og saa vidt Taleren erindrede, havde Etatsraad Tietgen endogsaa udtalt Dagen forud, at den mulig kunde forceres saa meget, at den, selv om der aldeles ikke blev Tale om Returfragter, kunde finde Sted 2 Gange om Ugen med samme Skib. Deraf kunde man altsaa se, at det. var en meget kortere Vej ; man sejlede derover paa ca. 30 Timer, medens man fra Østkysten brugte 60 Timer. Naar man fra Esbjerg havde enTaxt paa London af 26 sh. 6 d. og paa Newcastle afl7sh. 6d., medens man fra Østkysten kunde sejle f. Ex. paa London for en Taxi af 15 sh., og andre Selskaber, som dog gave et nogenlunde godt Udbytte, kunde sejle f. Ex. fra Aarhus for 20 sh.. ja kunde endogsaa give meget stor Rabat, saa maatte det dog være klart, at der var et lille Misforhold tilstede. Man var da ogsaa nu kommet herover med den ærbødige Henvendelse til det forenede Dampskibsselskab, om det ikke maatte finde Anledning til at nedsætte sine Fragter. Ganske vist følte man sig altfor lille til at kunne give noget Raad, men naar Grev Danneskjold saa smukt, havde talt om, at det Ideal, vi maatte arbeide henimod, var, at Esbjerg blev Hoved- ruten, troede Taleren dog nok at turde udtale, at saafremt det forenede Dampskibsselskab snarl vilde komme os lidt imøde, vilde det vise sig, at det ogsaa for Selskabet vilde betale sig godf. Der var blevet klaget over Returfragterne, og over, at der maatte holdes et Reserveskib; men for Taleren stillede det sig saaledes, al i det Øieblik Selskabet vilde give en passende Nedsættelse, vilde det, om end ikke faa fuld Fragt til et Reserveskib, saa dog, i alt Fald i en meget nær Fremtid komme til at faa god Brug for et tredie Skib. Man vilde nemlig saa komme ind paa den naturlige Vej, som er Esbjergruten, saa at Folk fra Vestkysten og i det sydlige Jylland ikke behøvede at sende deres Kreaturer over Aarhus og Aalborg, hvad dog vistnok maatte siges at være en Per Gantes Gjenvej. Vestergaard (Petersdal) gik ud fra, at naar det forenede Dampskibsselskab havde taget Initiativet ti] denne Sammenkomst af Landmænd, havde det opfattet Sagen i alle Retninger med fuldt Alvor. Det var en Selvfølge, at man ikke alene i Dag vilde høre Medlemmernes Meninger om Kvægtransporten her og der, men det maatte ogsaa formodes, at Selskabet, der ved at ind- tage en saa betydelig Stilling havde opnaaet en saa overordentlig Indflydelse i vort lille Land, med Hensyn til Fragttaxierne ikke kunde Andet end i Længden for en væsentlig Del komme Land- mændenes Ønsker imøde. Som Landmand paa Sjælland behøvede Taleren jo ikke at gjøre de Tilstedeværende bekjendt med, at Fedningen her i de senere Aar havde antaget større og større Omfang og bestandig havde faaet mere og mere Betydning; det var jo bekjendt, at Kreaturtrans- porten fra Kjøbenhavn ikke længer havde nogen ringe Betydning. Naar det lod til, at man tænkte paa fra Kjøbenhavn at sætte et Skib i Gang paa London enten hver 14-de eller liver 8de Dag, vilde Taleren udtale sin Tak derfor, livad kan ikke havde havt Leilighed til før; det var vistnok Noget, som maatte modtages med stor Tak fra sjællandsk Side, ikke alene med Hensyn til Kreaturtransporten, men ogsaa med Hensyn til andre Ting. Med Hensyn til det saakaldte „kildne Punkt“, som det jo var saa vanskelig at komme udover, vilde han henstille, om der dog ikke, da Selskabet som bekjendt gav et saa særdeles stort Udbytte, ogsaa for Sjællands Ved- kommende kunde være Tale om Nedsættelse i Taxterne. Hver Skilling, saa at sige, der kunde 4