ForsideBøgerBeretning Om Mødet af Del…ngaaende Dampskibsfarten

Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten

År: 1884

Forlag: Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 51

UDK: 656.6 Ber

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
tg I vindes, havde jo Betydning og kom i Virkeligheden alle Producenterne tilgode. Som bekjendt var Kjøbenhavn ogsaa et udmærket godt Sted for Returfragt, og han skulde derfor tage meget feil, om der ikke ogsaa i Virkeligheden her kunde gjøres Indrømmelser paa dette kildne Punkt, idet Fedningen og i det Hele taget Trafiken formentlig ved Lempelser i denne Retning vilde tage et betydeligt Opsving. Forstander A. la Cour (Næsgaard): Ogsaa for de sydlige Landsdeles Vedkommende havde Fragtspørgsmaalet stor Betydning. I Lolland-Falsters Stift saavel som i det sydlige I( yn var man jo henvist til at gaa begge Veje, men man gik dog helst direkte til London, naar man havde gode Varer, og det kunde man ogsaa gjøre, fordi det forenede Dampskibsselskab havde saa ud- mærket gode Ruter. Ruten sønden om, via Kolding, til Esbjerg var dyr; man betalte indtil en Fjerdedel mere i Fragt, end naar man sendte Varerne over Kjøbenhavn, hvad jo, som allerede liere Gange berørt, for en stor Del var en Følge af de uheldige Fragter paa Jernbanen. Hvis der kunde indrømmes Lempelser paa Esbjergruten, navnlig hvis man kunde indskrive Godset direkte, saa at man blev fri for Extraudgifterne paa Mellemstationerne, vilde det hjælpe overordentligt. Som han havde nævnet før, vilde man imidlertid saa overordentlig gjerne direkte til London, og da nu Fragten fra Kjøbenhavn stadig var den samme som i 1865, dengang Dampskibstrafiken med Udførsel af levende Kreaturer begyndte, maatte man dog kunne vente, at den lempedes lidt i Forhold til den voxende Trafik. Vist var det, at det vilde berøre hele Landet gavnligt, om man kunde faa Nedsættelser baade paa Esbjergruten og paa Ruten fra Kjøbenhavn. Danneskjold-Samsø gjorde opmærksom paa, al der var Adskilligt, der talte for, at Esbjerg vilde kunne faa et. betydeligt Opsving i Henseende til Kreaturtransporten, idet F orholdet i Aaret 1882 — han havde ikke de statistiske Opgivelser for 1883, — stillede sig saaledes, at al. hele Jyllands Udførsel af Kvæg var Halvdelen gaaet over Esbjerg. Fra Esbjerg var der saaledes med det forenede Dampskibsselskabs Skibe udført 58,600 Kreaturer, medens der ad anden Vej var udført 58,000. Hele Udførselen fra Jylland var ca. 116,000 Kreaturer i Et og Alt, Faar ind- befattede og naar Udførslen over Landgrændsen toges med. Af Stude var der udført ca. 60,000, deraf over Esbjerg 26,200, altsaa knap Halvdelen, men af Kreaturer i det Hele taget var, som sagt, over Halvdelen gaaet den Vej. Dette var dog en lille Anbefaling, som han kunde knytte til sine tidligere Udtalelser om, at Esbjerg havde Chancen for med Tiden at blive den vigtigste Hovedaare, og det turde muligen ogsaa være et lille Motiv for Selskabet til at imødekomme de fremsatte Ønsker, om gjennem Nedsættelser at søge saa vidt muligt at gjøre denne Rute yderligere fristende. Tietgen ønskede at supplere Grev Danneskjolds statistiske Oplysninger. 1 1883 var der saaledes udført, i Alt fra Esbjerg 31,114- Stude, altsaa næsten 5000 mere end Aaret i Forvejen; af Kalve var der udført 14,016 og af Faar omtrent 3,700. Naar det hele reduceredes til Hornkvæg, idet man regnede 6 Faar = 1 Stykke Hornkvæg, og Kalve i Forhold dertil, vilde del svare til i alt 38,121 Stykker. Disse Oplysninger havde han iøvrigt samlet nærmest i et an- det. Øiemed end netop det, at vise Esbjergs Betydning, som han ikke tvivlede om, ligesom han ogsaa i saa Henseende saa Fremtiden imøde med den største Tillid; han havde samlet dem i den Hensigt at vise, at naar de Skibe, som Selskabet regelmæssig holdt i Gang paa Harwich og paa Newcastle, og som aarligt i det Mindste skulde modtage 44,557 Stykker Kvæg for at have fuld Last, i Virkeligheden kun havde modtaget 38,121 Stykker, manglede der altsaa i fuld Last 6,436. Nu var det imidlertid det Almindelige, at Folk gik ud fra, at der altid var fuld Last, og gjorde deres Be- regninger derefter, Alt uden at tænke paa de store Variationer, der kunne indtræde. Saaledes havde man f. Ex. oplevet den 19de December i Fjor, at „Koldinghus“ sejlede med 31 Stude fra Es-