ForsideBøgerBeretning Om Mødet af Del…ngaaende Dampskibsfarten

Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten

År: 1884

Forlag: Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 51

UDK: 656.6 Ber

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
CO undtagen et erklæret sig villige til at gaa ind paa. — Men saa kommer det næste Spørgsmaal, nemlig Spørgsmaalet om Præmien, det „kildne Punkt“, og i den Henseende have vi ikke laaet noget Svar fra Bestyrelsen. Naar det nu er Bestyrelsens Ønske at faa Spørgsmaalet draget frem her, ved jeg ikke, om den mener, at ogsaa dette Punkt kan diskuteres; det vil ske aldeles som de Herrer ønske det. Spørgsmaalet er imidlertid nu startet, og det drejer sig da om forskel- lige Punkter. Først drejer det sig om Størrelsen af selve Præmien, men denne er atter af- hængig af noget Andet, nemlig om Assurancen skal være obligatorisk eller ikke. Dette er efter mine Begreber det vanskeligste Punkt. Vor Stilling er den, at naar vi anmode Selskabet om at være vor Assurandør, og vi dertil knytte vor Anmodning om en billig Assurance, saa maa vi ogsaa fra vor Side finde os i Tvang til at assurere. Man kan ikke forlange en billig Assurance, naar den ikke tillige bliver obligatorisk; thi bliver den ikke det, vil det med andre Ord sige, at Ingen vil assurere, eftersom Alle ville sige: Vi vide, at Kreaturerne blive ganske fortræffelig behandlede alligevel, eftersom Selskabet jo har paataget sig Assurancen, altsaa ogsaa er interes- seret i, at Dyrene faa en god Behandling. Bliver Assurancen ikke obligatorisk, faar Selskabet som sagt, ingen Assurancepræmie, og det kan det selvfølgelig ikke staa sig ved. Vi mene alt- saa, at vi ved at gjøre Assurancen obligatorisk vilde kunne opnaa Lempelser, og herom var det, vi meget ønskede at høre Selskabets Anskuelse, eftersom det jo vil bero paa de V il- kaar, Selskabet stiller, om vi kunne blive enige om Foranstaltningen eller ikke. Det næste Spørgs- maal er det om Kælvekøer, det er jo ogsaa et af de „kildne“ Punkter, men da ogsaa en af de Detailler, som vi ikke have tænkt os at ville indlade os paa her, medmindre Selskabets Besty- relse selv skulde ville drage det frem. Saa er der fremdeles det Punkt, som Landhusholdnings- selskabets Sekretær, Hr. la Cour, før fremdrog, nemlig om Bestyrelsen vil gaa ind paa for den udenrigske Fart at sætte Maximum for „mindre Kreaturer“ til 700, 600 eller 500 Pund som Skala eller Norm for Fragten og Assurancen i Forbindelse dermed, ligesom det nu fore- løbig er Tilfældet i Indlandet. Spørgsmaalene om Værdien og Fragten ere jo knyttede saa nøie til hinanden, men som Hovedprincip maa man vel holde sig til Vægten, om det end ganske vist er et Punkt, hvor det er meget vanskeligt at træffe en Afgjørelse. — Der er endelig et Punkt, som jeg maa rette en Extraanmodning til Selskabet om at. ville tage sig af. Udvalget har fore- slaaet, at for Kreaturer skulde al Skade erstattes, som beløb sig til over 1 altsaa 18 Kr., men vi have glemt at tilføie en Grænse med Hensyn til Faar. For disses Vedkommende maa der jo nemlig sættes en anden Grænse, f. Ex, 5 sh., eftersom den bestemmelse seh'følgelig ikke kan passe for Faars Vedkommende, aL man ikke kan fordre Erstatning for Skade, naar den ikke beløber sig til 18 Kr. — Det skulde, som sagt, glæde mig, hvis man kunde blive enig med Selskabet om de forskjellige Enkeltheder i Assurancespørgsmaalet, men hvorvidt disse skulle diskuteres her eller overlades til Forhandling med Udvalget, skal jeg ganske henstille. Ti et gen: Det har forekommet mig rigtigst at tage dette Spørgsmaal frem her, saa meget mere som det indeholder forskjellige Punkter, vi ikke tidligere have havt Leilighed til at klare, og om hvilke det vistnok er rettest at faa Udtalelser frem her, hvor baade Exportører og Kreaturopdrættere ere saa talrigt tilstede. Forinden jeg gaar over til Hovedsagen, maa jeg dog forvare mig imod et Udtryk af Grev Danneskjold, at Dyrene skulde blive bedre behandlede, naar Selskabet er interesseret i deres Behandling, end naar dette ikke er Tilfældet. Tvært- imod, vi behandle fremmed Eiendom med større Samvittighedsfuldhed end vor egen. — Det er ganske vist, at Spørgsmaalet om Assurancepræmien vil afhænge af, hvorvidt selve Forsikkringen skal være obligatorisk, men dette afhænger atter af noget Andet, deraf nemlig, hvorvidt de Herrer