Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten

co med mindre de ere assurerede hos os. Den her forsamlede Kreds kunde naturligvis kun siges at repræsentere enkelte Kredse af Mænd, men ikke Alle, og det. var naturligvis vanskeligt for de her Mødte at slaa Noget fast; men det stod det i Selskabets Haand at gjøre. Ønskede Selskabet det ikke, saa var det en anden Sag, men dette Punkt maatte dog absolut diskuteres her. — Taleren havde ganske vist udtalt før, at Kreaturerne ville blive bedre behandlede, naar Selskabet over- tog Assurancen : men deri laa aldeles ikke nogensomhelst Insinuation imod det forenede Dampskibs- selskab; og han havde heller ikke forstaaet Etatsraad Tietgens Udtalelser saaledes, som om han for fuldt Alvor troede, at der var tilsigtet en Insinuation. Taleren havde kun udtalt som et. al- mindeligt Princip, som Noget, vistnok Alle vilde være enige i, at den Fare, som man ved, at man er medinteresseret i, har man ogsaa større Interesse af at søge undgaaet, end den, man ikke er medinterresseret i. Hvor Talen var om et Selskab som det forenede Damp- skibsselskab, der raader over en saa smuk Korporation af Førere og Folk, havde man vistnok i den Retning Intet at klage over; men det var jo klart, at naar et Mandskab ombord har den almindelige Bevidsthed, at den og den Vare ere de selv personlig interesserede i ikke kommer til Skade, saa vil ogsaa dette Mandskab som oftest blive mere omhyggeligt, mere ængsteligt, mere samvittighedsfuldt, end naar det ikke har en saadan personlig Interesse. Han haabede, som sagt, at han ikke maatte blive misforstaaet; det var kun en Bemærkning i al Almindelighed og ikke Noget, han særlig rettede mod Selskabet. Skeel (Birkelse) var enig med Etatsraad Tietgen om det Ønskelige i, at disse Spørgs- maal diskuteredes her; men han ansaa det for rigtigst, at det Udvalg, som i sin Tid blev ned- sat i Randers, specielt med Assurancespørgsmaalet for Øie, ogsaa blev den, som kom til at tage Sagen under nærmere Overveielse sammen med Dampskibsselskabet. Efter hans uforgribelige Mening var Assurancespørgsmaalet aldeles betydningsløst, naar Assurancen ikke blev obligatorisk, og det var sikkert noget, som de væsentligste Exportører fra Jylland vare fuldstændig paa det Rene med; men saa maatte der naturligvis ogsaa paa den anden Side fastsættes en Præmie, som de kunde være tilfredse med. løvrigt sluttede han sig til Danneskjolds Bemærkning om, at det maatte være Dampskibsselskabets Sag at gjøre Assurancen obligatorisk, altsaa paalægge Afsenderne at assurere. Bu c hårdt (Kjøbenhavn) sluttede sig tii Kammerherre Skeels Udtalelse om, at Assurance- spørgsmaalet kun kunde faa Betydning, naar Assurancen blev obligatorisk. Naar Etatsraad Tietgen, saa vidt Taleren forstod ham, havde tænkt sig Muligheden af, at nogen Exportør eller Afsender vilde assurere el. Kreatur for 600 Kr., naar det kun var 100 Kr. værd, saa troede Taleren rigtignok, at denne Frygt ikke var paa sin Plads. For Øieblikket var der sikkert Ingen, der gjorde noget Saadant, og hvis Dampskibsselskabet overtog Assurancen, vilde det blive en Æres- sag, kun at assurere den virkelige Værdi. — Han troede dog ikke, at man, fordi Selskabet overtog Assurancen vilde faa en større Betryggelse for Kreaturernes gode Behandling, om det end maaske kunde se saaledes ud for dem, der ikke vare kjendte med denMaade, hvorpaa Kreaturer blive be- handlede paa Skibene. Denne Behandlingsmaade var for Øieblikket fuldstændig god ; var der Nogen, der ellers vilde komme frem med Anker i saa Henseende, maatte Taleren vel nærmest være imellem dem. Han ansaa det for ønskeligt, at det forenede Dampskibsselskab overtog Assurancen. Han havde i sin Tid fra de samvirkende Landboforeninger faaet tilsendt nogle Exemplarer af et Udkast i saa Henseende, og han havde ude paa Kvægtorvet samlet Underskrifter derpaa blandt sine Kolleger, efterat man først havde drøftet Spørgsmaalet. Der var ikke saa faa Afsendere her i Kjøbenhavn, som slet ikke assurerede, idet de gjorde gjældende, at For-