Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten
År: 1884
Forlag: Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 51
UDK: 656.6 Ber
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 37 —
tjenesten var lille nok i Forvejen for Forretningsfolk, — han troede heller ikke at just Mange i de
sidste Aars Tid havde sat synderlig Penge i Sparekassen eller Bikuben — og skulde man as-
surere, kostede hvert Dyr Afsenderen saa meget mere. Imidlertid sagde de, at vilde det forenede
Dampskibsselskab overtage Assurancen for ‘/s pCt., vilde de dog gaa ind derpaa. Hvis der var
Tale om i dette Øieblik at slaa en Præmie af % fast, vilde han paa del Bestemteste protestere
derimod, ikke for sin egen Skyld, da ban jo kun beskjæftigede sig med Kommissionsforretninger,
men paa Manges Vegne, som han havde talt med, og som han ikke havde kunnet faa til at gaa
ind paa at ville assurere til en høiere Præmie end >/2 pCt. Folk heri Kjøbenhavn, og alle dem,
der sendte Kreaturer her til Kjøbenhavn, vikle som sagt ikke gaa ind paa en høiere Præmie;
men hvorvidt det forenede Dampskibsselskab desuagtet vilde gjøre sig udtilbens mod dem, kjendte
Taleren ikke noget til.
Danneskjold Samsø var fuldstændig enig med Skeel; han troede ogsaa, at det Ud-
valg, som havde arbeidet i denne Sag, var paa det Rene med. at hvis Assurancen ikke blev
obligatorisk, havde det Hele ikke meget at sige. Sagen var jo den, at ved obligatorisk Assu-
rance opnaaedes den Fordel, at der kom en langt større Egalitet tilstede, for saa vidt som
den mindre og den større Exporter vilde blive ens stillede, Noget, der jo ikke mindst havde Be-
tydning for Kreaturhandlerne. Nu kunde den større Kreaturhandler sige: Jeg er min egen Assu-
randør, jeg sender saa og saa meget over, og jeg løber Risikoen, medens den mindre Kreatur-
handler maa sige: Jeg sender kun et Par Kreaturer ad Gangen, tør derfor ikke løbe den Risiko,
men maa assurere. Altsaa, blev Assurancen obligatorisk, vilde Alle blive eens stillede, og det var
Grunden ti], at man kunde gaa ind paa at.gjøre den obligatorisk. Man haabede, at Selskabet, der jo
exporterede saa overordentlig mange Kreaturer og rimeligvis fremtidig vikle komme til at exporter©
endnu liere, vilde gjøre et lignende Ræsonnement gjældende her som paa et andet Punkt, for
saa vidt som det jo er sin egen Assurandør for Skibene, og at det efterhaanden som Exporten
tog til, vilde kunne staa sig ved at overtage Assurancen til billigere Præmie, idet det jo ikke
var nødsaget til at reassurere. Paa de forskjellige Henvendelser til Dampskibsselskaberne havde
man, som bemærket, faaet Ja fra alle, undtagen fra et lille Selskab, der kun ejer eet Skib
(Tietgen: Hvad er det for et Selskab?) Det kunde Taleren ikke godt sige; nomina sunt odiosa.
Det var altsaa det, man ønskede at opnaa hos det forenede Dampskibsselskab, at Bestyrelsen
vilde gaa ind paa den lave Præmie og se sig i Stand til at gjøre Assurancen obligatorisk. Det
var et Ønske, som næredes af det Udvalg, der havde arbeidet paa denne Sag og faaet Tilslut-
ning fra alle Landets Provinser. Med Hensyn til Dyrenes Behandling ombord paa Selskabets
Skibe var det jo ogsaa nu af Buchardt udtalt, at den var udmærket, og Talerens Bemærkning
om, at Kreaturerne vilde blive bedre behandlede, naar Vedkommende vare interesserede i deres Be-
handling, gjaldt derfor heller ikke som han ogsaa tidligere havde erklæret, særlig dette Selskab,
men var rettet imod alle nuværende og kommende Selskaber i Almindelighed. Der kunde jo
dog ogsaa godt tænkes Selskaber, som ikke behandle Dyrene godt, ja der var jo endogsaa paa
Mødet i Dag faldet Yttringer imod et engelsk Selskab om, at Behandlingen der var saa daarlig,
at hvis man her havde et Selskab, som behandlede Kreaturer saa skandaløst, vilde det blive
forbudt af Politiet at benytte dets Skibe. Der kunde altsaa godt tænkes saadanne Selskaber,
som ikke behandlede Kreaturerne godt.
Broge havde forstaaet Etatsraad Tietgen saaledes, at Selskabet vilde assurere Dyrene
til en billigere Præmie, naar Assurancen blev obligatorisk, men det undrede ham noget, at Sel-
skabet saa ikke vilde gjøre større Forskjel end Vs pCt., enForskjel, der dog kun var meget lille.