ForsideBøgerBeretning Om Mødet af Del…ngaaende Dampskibsfarten

Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten

År: 1884

Forlag: Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 51

UDK: 656.6 Ber

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
y. I Det forekom harn, at Selskabet maatte opbyde Alt, for at Assurancen kunde blive obligatorisk, da det dog umuligt kunde interessere Selskabet, om Nogen vilde assurere i Ny og Næ en enkelt Gang under uheldige Vilkaar. Han troede, at Selskabet vilde gjøre en god Forretning ved at overtage Assurancen mod V2 pCt., forudsat at den blev obligatorisk. Det skulde nok vise sig i Tidens Løb, naar man tog Gjennemsnittet af 5 eller 10 Aars Regnskaber, at dette langt fra vilde bringe Selskabet nogen Underballance, men tvertimod give det god Fortjeneste. J. C. la Cour: Det var jo paa en Maade et. overordentlig lille Spørgsmaal, enten man skulde give % 5/s eller 8/s pCt., men alligevel var det dog et meget stort Spørgsmaal, for saa vidt som en Afgjørelse deraf efter Befolkningens Ønske i en væsenlig Grad vilde virke be- roligende. Efter Breve, som Taleren havde faaet fra Jylland, var det klart, at hvis der ikke blev vist Imødekommen i dette Spørgsmaal, vilde man blive meget misfornøiet med et obligato- risk Krav paa Assurance, og man vilde blive det saa meget mere, som man jo nu som bekjendt kan assurere i „Zürich“ mod Totalforlis for e/ie pCt. og mod delvis Skade for 1lt pCt. for hele Aaret. (Tietgen: Men faar De saa nogensinde Pengene?) Jo, Selskabet er endogsaa meget kulant. Taleren havde Opgivelser fra flere Gaarde i Jylland, hvoraf der fra hver Gaards Besætning var exporteret omtrent 1000 Stykker i et Tidsrum af 17 Aar, og disse Oplysninger gik ud paa, at en Opgjørelse af de Erstatninger, Ejerne have faaet udbetalt for Totalforlis og for den øvrige Skade, som var kommet til deres Kundskab gjennem deres Kommissionærer i Newcastle, at Kreaturerne havde lidt paa Reisen til England, viste, at de havde betalt i Præmier betydelig mere end de havde faaet udbetalt i Erstatning. Desuden kunde man i Aarhus assurere Kvæg ikke blot mod Totalforlis, men mod enhver Søskade for 12 pCt. om Sommeren og 3/i pCt. om Vinteren, hvilket vilde svare til 5/s pCt. hele Aaret rundt, dog ikke ganske; thi Faktum var, at af den hele Ud- førsel fra Danmark faldt der paa de 6 Sommermaaneder i 1882 61 pCt. og i 1883 63 pCt. Men dertil kom yderligere, at man ingenlunde i Aarhus havde stillet det op som et obligatorisk Krav, at der altid skulde assureres til henholdsvis 1/a og 8/i pCt, tvertimod man havde gjort Præmierne en Del højere for dem, som ikke til Stadighed assurere, nemlig omtrent dobbelt saa høie for saadanne Afsendere, som for dem, der ere gaaede ind paa altid at assurere. Ved Siden af, at man altsaa der, ovenikjøbet uden at gjøre Assurancen obligatorisk, opstillede læmpeligere Vilkaar end dem, det forenede Dampskibsselskab i Øieblikket syntes at ville til- byde, selv naar Assurancen blev obligatorisk, var det jo en Forretning og en Fortjeneste for de Paagjældende, en Fortjeneste, som, efter hvad der var Taleren meddelt, ikke var saa ganske ringe. Da det nu ikke var det forenede Dampskibsselskabs Hensigt at gjøre en Forretning ud af Assurancen, forekom det ham, at Selskabet, tilmed naar man fandt det nødvendigt at gjøre Assu- rancen obligatorisk, ogsaa maatte uden Tab kunde ansætte en saadan Præmie, som kunde virke be- roligende ude i Befolkningen. Nogen endelig Præmie skulde jo imidlertid ikke fastslaaes paa dette Møde, saavidt han havde forstaaet, og han gjorde da den Henstilling, om ikke det forenede Dampskibsselskab her paa Mødet i alt Fald kunde afgive den Erklæring, at det saa langt fra var dets Hensigt at ville have nogen Fortjeneste ved Overtagelsen af Assurancen, at det, saa fremt det skulde vise sig, i Løbet af et Par. Aar, at den Præmie, man nu bestemte sig til, i Virkeligheden gjorde det til en Forretning for Selskabet, da vilde ændre Præmien. Tietgen: Det er saa langt fra, at Selskabet vil gjøre en Forretning ud af Assurancen paa Kvæg, at man, hvis det kan gjøres for mindre, for V2 pCt. f. Ex. ined største Fornøielse og- saa vil gjøre det. De Argumenter, som Hr. la Cour kom med, imponere mig ikke i nogen Maade,