Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten
År: 1884
Forlag: Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 51
UDK: 656.6 Ber
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
CM
gjeringen i saa Henseende, men jeg har ikke noget Haab om, at man opnaar noget gjennem
Regjeringen, i alt Fald ikke naar det ikke kan ordnes administrativt, og det kan det jo ikke.
Derimod haaber jeg, at vi snart kunne opnaa det gjennem det forenede Dampskibsselskab, og det
er ogsaa min Overbevisning, at først naar disse to Ruter blive daglige, ville de betale sig rigtig
godt for det forenede Dampskibsselskab. Naar vi komme til Ende med vore Forretninger her i
Dag, og Alle gjerne ville hjem, ere vi saaledes situerede, at vi ikke en Gang kunne komme
hjem undtagen ad den græsselig besværlige Tur over Land. Dersom der derimod var et Skib,
som iaften gik til Jylland, kunde Alle fra Jylland være hjemme imorgen Søndag. Desuden ere
vi bievne vænnede af med at se i Bladene, paa hvilke Dage Skibene gaa, hvorimod vi jo vide, at
Jernbanen befordrer Reisende hver Dag, og det er Noget, som det forenede Dampskibsselskab
skulde bide Mærke i, at naar der ikke er flere der benytte Ruten over Kallundborg end Tilfældet
er, kommer det sikkert for en stor Del deraf, at Folk ikke vide, hvilke Dage det er Skibet gaar.
Dersom Folk derimod vidste, at det gik hver Dag, kan man være overbevist om, at saa vikle
den Rute blive arbeidet op til at blive en meget god Rute, ikke at tale om den direkte Rute,
der, naar den blev daglig, efter min Mening vilde blive fuldt saa indbringende for Selskabet,
som den er nu. Idet jeg altsaa udtaler min Anerkjendelse af den Maade, hvorpaa det forenede
Dampskibsselskab besørger den indenrigske Fart, tillader jeg mig at gjøre de to nævnte Forslag.
Skeel: Naar Broge var saa venlig at nævne de forenede jydske Landboforeninger,
kunde Taleren supplere denne Udtalelse med, at de nævnte Foreninger havde henvendt sig
til det forenede Dampskibsselskab ifølge den Bemyndigelse, man havde faaet paa det sidste
Delegeretmøde i Aarhus, med Anmodning om, at Selskabet vilde sætte en daglig Forbindelse i
Gang imellem Aarhus og Kallundborg. Landboforeningerne fik et overordentlig imødekommende
Svar fra Selskabet, og det stod nu paa Forhandlinger mellem dette og Jernbanen. Hvorvidt
disse Forhandlinger vilde føre til noget Resultat, vidste han ikke, men han skulde dog ikke und-
lade at udtale sin Paaskjønnelse af det imødekommende Svar, som Landboforeningerne havde
faaet fra det forenede Dampskibsselskab.
Segelcke kunde med Hensyn ti] den indenlandske Trafik ikke ønske nogen mere hyppig
og alsidig forbindelse end den, man havde. Derimod kunde Smørafskiberne vist nok ønske en
forbedring i Transporten om Sommeren. Som Forholdet er for Øieblikket udsættes Smørret i
den indenrigske Fart ofte i saa høj Grad for Varmens Paavirkning, at det kommer frem i en
alt andet end tilfredsstillende Form. Det vilde derfor vistnok være heldigt, om det forenede
Dampskibsselskab vilde gjøre noget mere for en kjøligere Transport af Smørret her hjemme, og
iøvrigt ogsaa paa de udenlandske Ruter, for saa vidt det ikke allerede var sket. Han skulde
indrømme, at det forenede Dampskibsselskab tidligere havde været stillet noget vanskeligt i saa
Henseende, fordi der hos Smørhandlerne havde været Tvivl tilstede om, hvorvidt Afkjøling af
Lasterummet vilde være heldigt for Smørret. Nu derimod vare vist Alle gaaede over til at sam-
stemme i, at det vilde være heldigt, at Smørret fik et saa kjøligt Rum som mulig paa Reisen,
og han skulde derfor henstille, at der i de Dampskibe, som regelmæssig benyttes til Smør-
transport, blev indrettet afkjølede Lasterum.
Wedell-WedelIsborg: Det var klart, at saa længe det forenede Dampskibsselskab be-
nyttede Dampskibe, som vare særligt indrettede for Passagerer, kunde de ikke være saaledes
indrettede, at de kunde gjøre Fyldest som gode Kreaturskibe. Der var Mangler i saa Henseende,
Mangler, som ganske sikkert bleve følte af Landmændene, men Taleren vilde desuagtet benytte
Lejligheden til, som Formand tor de samvirkende Landboforeninger, at sige det forenede