Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten
År: 1884
Forlag: Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 51
UDK: 656.6 Ber
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
lid til det hvad Grunden kunde være til, at der var saa faa Kreaturer fra Jylland lier til
Kjøbenhavn, da man dog i Grunden havde bedre Priser paa det kjøbenhavnske Kvægtorv end
paa de jydske Pladser, selv naar Udgifterne til Transporten droges fra, og han havde da tænkt
- og det havde han ogsaa hørt bekræftet fra anden Side — at Grunden var den, at Krea-
turerne ikke saa godt ud, naar de kom til Kjøbenhavn. Hvis han boede i Jylland, vilde han
heller ikke sende et eneste Kreatur til Kjøbenhavn, uagtet han kun var Kreaturkommissionær, da
Kreaturerne ikke blive behandlede saa godt, som de burde. Saasnart de havde staaet ombord
i et Par Timer, vare de saa snavsede og saa saa væmmelige og stygge ud, at man skulde tro, de
vare bievne trukne gjennem en Rendesten; sandsynligvis kom dog Kreaturerne i en meget bedre
Tilstand over til England. For et Par Aar siden kom der 7 døde Kreaturer ud paa Kvægtorvet.
De vare frosne ihjel, han havde selv været tilstede ved Operationen, da Huden blev taget af
dem. Dyrene vare ganske vist frosne, stivfrosne da de kom derud, men de vare slaaede
ihjel af de "voldsomme Stød, de havde faaet undervejs, de havde en ganske kort Stump halv-
raadden Reb paa, altsaa ikke en Gang et ordentligt Reb. Naar det nu i den omtalte Anmærk-
ning hed, at der ingen Erstatning gives i Tilfælde af, at. Dyrene springe overbord, saa vilde han
spørge, hvordan kan det gaa til, at de springe overbord? De kunne jo bindes; men det var
klart, at naar de intet Reb have paa, kunne de springe overbord. De Dyr, der gik til England,
havde jo ogsaa Reb paa, som man jo daglig saa, men naar Kreaturer gik med indenrigske'
Skibe, gav man dem gamle raadne Reb paa. Om de Dyr, som han havde talt om, gjaldt det sikkert,
at de ikke vilde være bievne slaaede ihjel, hvis de havde havt ordentligt Reb paa. Der burde derfor
gjøres Noget i saa Henseende. Naar det dernæst stod paa Fragtbrevet, at Selskabet var uden
Ansvar for de Feil, der kunde finde Sted ved Udleveringen, hidrørende fra utydeligt Mærke,
fandt Taleren, at det vilde være langt fornuftigere, om der blev slaaet en stor Plakat op, hvor-
på der stod, at intet Dyr bliver modtaget til Transport til Kjøbenhavn, med mindre det er for-
synet med et tydeligt Mærke, og om der medfulgte et tydeligt Fragtbrev fra en navngiven Af-
sender. 1 Særdeleshed burde Selskabet have en Mand derovre, som kunde varetage dets In-
teresser, det vilde dog ikke koste saa farligt. Saa vilde Selskabet kunne svare for, at Kreaturerne
kom i god Tilstand herti], men efter den omtalte Paategning kastede det alt Ansvar fra sig
og gik ikke ind paa en eneste lille Indrømmelse af, at det havde Ansvar for Dyrenes ordentlige Be-
handling. Det skulde glæde ham, om der herefter kunde ske nogen Forandring i den antydede
Retning for den indenrigske Farts Vedkommende, saa at Dyrene kunde komme hertil i en bedre
Tilstand, saa kunde Selskabet maaske faa noget igjen af den tabte Handel fra Jylland.
Forstander A. la Cour henstillede, om det ikke var muligt, at der kunde komme forskjellig Taxt
for Faar og Lam, da dog et Lam havde mindre Værdi end et Faar. Forøvrigt var dette Noget, som
ogsaa vilde berøre den udenrigske Trafik, og da der paa Tider afAaret gik en hel Del Lam over
til England, var det dog aabenbart, at en høi Fragt paa dem tyngede Udførslenbetydeligt.
Tietgen maatte nærmest opfatte Hr. Buehardts Udtalelser som Bemærkninger, der vedrørte
Redaktionen, den stilistiske Redaktion, af den nævnte Paategning paa Konnossementerne, og han
vilde da tillade sig at spørge, om det nogensinde var hændet ham, at Selskabet, naar der var sket
Reklamationer, havde skudt sig ind under Paategningen, altsaa havde villet unddrage sig sit
Ansvar under Paaberaabelse af denne.
Buchardt: Dyrene, der vare frosne ihjel, tilhørte ikke ham; men iøvrigt troede han
ikke, at Vedkommende havde faaet nogen Erstatning. Han selv fik kun sendt meget faa Krea-
turer fra Jylland.