Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten
År: 1884
Forlag: Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 51
UDK: 656.6 Ber
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
00
I
kunde diskutere disse Spørgsmaal, saa skylder jeg Bestyrelsen at meddele, af hvilken Grund det
er, at Landhusholdningsselskabet ikke turde gaa ind paa at nedsætte et saadant Udvalg, som jo
med andre Ord vilde kunne kaldes et staaende Udvalg, men har maattet indskrænke sig til at
modtage Indbydelsen til at danne et foreløbigt Udvalg til, om jeg saa maa sige, to start the
question. Grunden er den, at der, livis man nedsatte et saadant Udvalg, vilde falde et ganske
overordentlig stort Ansvar paa Landhusholdningsselskabet; det vilde nemlig være meget vanskeligt
i en Fart at nedsætte et Udvalg, om hvilket man kunde sige, at det decideret var en Repræ-
sentation for hele Landet, saaledes at Enhver vilde rette sig efter hvad dette Udvalg vilde have.
Vi ønskede saa hurtig som mulig at kunne modtage den Opfordring, der var stillet, da det var
os saa overordentlig magtpaaliggende at komme til at drøfte disse Spørgsmaal, men vi maatte,
som sagt, indskrænke os til dette foreløbige Udvalg, og vi haabe at Bestyrelsen ogsaa vil forstaa
vore Grunde dertil.
Naar det i Dag er faldet i min Lod at skulle indlede Diskussionen med Hensyn til det
første Spørgsmaal, som staar paa Dagsordenen, nemlig den udenrigske Fart i Almindelighed
maa jeg først og fremmest bede de Herrer, ikke alene Bestyrelsen for Dampskibsselskabet, men
ogsaa mine Kolleger i Udvalget, om at se igjennem Fingre med hvad jeg kan byde og komme
frem med. Vi have nemlig i Henhold til Bestyrelsens Ønske ikke afholdt noget Møde iforveien.
Mange af de Herrer, som ere komne sammen i Dag, kjendg slet ikke hinanden personlig; vi ere komne
sammen for en Timestid siden, og i Løbet af en Time skulde vi saa enes om, hvad vi vilde og
hvad vi ønskede. De Herrer ville vist indrømme, at del. er meget haarde Konditioner. Jeg kan
imidlertid forstaa, at der er Noget, der taler derfor, og af den Grund efterkom vi ogsaa den deci-
derede Opfordring, som er blevet rettet til os i denne Henseende. Naar jeg altsaa for et Kvarter
siden fik Opfordring til at indlede Diskussionen over det første Afsnit efter den vedtagne Orden,
som Etatsraad Tietgen saa velvillig har accepteret, vil det kunne förstaas, at denne Opgave ikke er
saa ganske let. Saaledes som Selskabet udtrykkelig selv har fremhævet det i sin Indbydelse, er
det, der ligger for i Dag, en Diskussion over de Landbruget vedrørende Spørgsmaal. Det er
altsaa et meget stort Æmne, der ligger for, det er ganske overordentlig store Interesser, som ere
knyttede til disse Spørgsmaal. Naar vi her staa ügeoverfor et Selskab, som vi i enhver Hen-
seende kunne glæde os ved at kunne sætte som Numer 1 blandt vore Dampskibsselskaber her-
hjemme, tro vi ogsaa, at vi uforbeholdent kunne komme frem med de store Ønsker, som
naturligvis ligge os paa Hjerte. Naar vi skulle tale om Ruterne, er det jo klart, at Hoved-
spørgsmaalet for hele det danske Landbrugs Vedkommende maa blive det: Paa hvilken
Maade kunne vi hurtigst og billigst bringe vore Produkter paa Markedet? Det
danske Landbrug er jo desværre i de senere Aar — jeg tør ikke sige, det er gaaet tilbage, men
det har dog staaet stille i den Forstand, at Fortjenesten har været meget ringe. Det har været
et ligefrem slet Aar, det sidste, og paa mangfoldige Steder, ved mange Leiligheder, er der op-
staaet Spørgsmaal om, hvad vi skulle gjøre i det Hele taget for det danske Landbrug, hvad vi
skulle gjøre for om muligt at forøge Indtægterne for alle de Mennesker, som skulle existere
deraf til Gavn for hele Landet. I saa Henseende er det da virkelig et Hovedspørgsmaal, paa
hvilken Maade vi hurtigst og billigst kunne bringe vore Produkter paa Markedet, og da det er
et Spørgsmaal, som staar i direkte Forbindelse med Selskabet, er det jo klart, at det ogsaa er
det Spørgsmaal, som vi have ønsket først og fremmest at bringe frem. Del er det største, det
vigtigste Spørgsmaal, og det, som ogsaa Dampskibsselskabet nærmest vil kunne sætte som sin
Opgave at hjælpe Landmanden med at løse. Naar jeg derfor ska] indlede dette Spørgsmaal, gjør