Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten

— 9 — jeg det ikke med Tanken rettet paa en enkelt Provins, men maa se hen til Landet som en samlet Helhed. Opgaven maa da for det danske Landbrug blive den, at søge hen til det Marked, som jo er vort største, vort vigtigste, saa at sige vort eneste, nemlig England. Paa hvilken Maade skulle vi da hurtigst, bedst og billigst komme derhen? Spørgsmaalet er, hvorledes Danmark med den geografiske Beliggenhed, som det nu en Gang er underkastet, bedst vil kunne ordne dette Forhold. Det er da klart, at vi helst maa søge at faa et Par enkelte Hovedaarer, hvor- igjennem vi kunne blive af med vore Produkter, og at disse Hovedaarer maa sættes i hurtigst og billigst Forbindelse med det engelske Marked, om det end tildels vil være vanskeligt at gjennemføre her i Danmark paa Grund af Øernes forskjellige Beliggenhed. Jeg kan ikke sige Andet, end at for mig stiller det sig saaledes, at vi maa have to Hovedaarer, og jeg erkjender da, at Esbjerg maa være den første af disse, den egentlige Pulsaare for hele Danmark. Naar vi ganske idealistisk skulde stille det Maal op, som vi burde søge at naa, var det jo vel egentlig det, at Alt skulde gaa fra Esbjerg og Alt gaa til Esbjerg. Det er det Sted, der ligger nærmest ved det engelske Marked, det er den hurtigste Rute, vi kunne faa, og derhen imod skulle vi søge og stræbe. For hele den sydlige Del af Jylland vilde det jo ikke være vanskeligt, for Fyens og de nærmest liggende Øers Vedkommende vilde det heller ikke være vanskeligt, og selv for Sjællands og Lolland-Falsters Vedkommende vilde der kunne lænkes en saadan Ordning, at denne Vei blev hensigtsmæssig ogsaa for dem. Dette var den ene Del af Landet, som jeg saaledes har ment nærmest at kunne samle under Et. — Den anden De] vi) saa være den nordlige Del af Jylland. For denne Dels Vedkommende kunde man jo sige, at vi nu desværre ikke have noget saadant Punkt, vi kunne gaa ud fra. Dersom det kunde naaes, vilde det jo ogsaa være heldigt at have en anden mindre Aare der, saaledes at Alt kunde blive draget hen til en Havn paa Vestkysten af Nordjylland. Man vilde derved undgaa den høist uheldige og i mange Tilfælde dyre og farlige Reise omkring Skagen, denne store Omvei. — Man maatte absolut, forekommer det mig, kunne komme hurtigere fra den sydlige Del af Landet til England over Esbjerg end ved den noget over halvtredsindstyve Timer lange Dampskibsseilads nord om Skagen, men det er jo klart, at man ogsaa maatte have andre Faktorer med til at lette denne Trafik, idet Statsbanevæsenet burde byde ganske andre Fordele end nu. Saa længe nemlig Forholdet er som det nu er, vil det være meget vanskeligt at faa denne Plan, denne Tanke gjennemført. Fragten burde være saaledes, at man over Esbjerg til England kunde sende Varer mod samme Betaling som nu fra de forskjellige østlige Havne. Naar jeg før nævnede Sjælland og Øerne, kan det ikke nægtes, at de to nye Færger for en meget stor Del vilde kunne bidrage til Realisationen af det opstillede Maal, og naar vi da tænkte os det ordnet for Fremtiden paa den af mig nævnte Maade — og det forekommer mig at være denne Ordning, som vi i Dag burde have rettet Tanken paa, om vi end maaske ikke kunne naa den i dens Helhed — da vilde der her ligge en Opgave for det forenede Dampskibsselskab, idet det søgte at imødekomme Land- mændenes Ønsker om at se koncentreret en hel Del Arbeidskraft paa Esbjerg, om at se denne Rute arbeidet op, saa at der kunde komme en meget hyppig, en daglig Forbindelse med Eng- land over Esbjerg. At det naturligvis ikke lader sig realisere strax, er jo klart, og det er jo ogsaa muligt, at Øerne maatte kunne ønske en direkte Forbindelse med England, hvilken Rute da muligen vilde blive den anden Hovedaare for Udførslen. Det forekommer mig at maatte være en Hovedopgave for os, naar vi skulle føre en Diskussion om dette Punkt i sin Helhed, da at tænke os og søge at finde de enkelte Hovedaarer, hvorigjennem vi hurtigst og billigst kunne 2