Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten
År: 1884
Forlag: Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 51
UDK: 656.6 Ber
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
— 10 —
forsende vore Landprodukter. Der vil jo saa fremkomme de forskjellige Spørgsmaal med
Hensyn til Ruterne for Udførslen af Kvæg, Smør og Flæsk, men det forekommer mig heldigst
at jeg foreløbig indskrænker mig til disse Udtalelser, indskrænker mig til at udtale en Tanke,
hvis Realisation forekommer mig vilde være til Fremme for det danske Agerbrug i dets Helhed.
Hans Broge (Aarhus) troede ikke, at man kunde gaa saa vidt i sine Fordringer som
Grev Danneskjold-Samsø; man burde tvertimod se at blive staaende ved saadanne Forlangender,
som det vilde være langt lettere for det forenede Dampskibsselskab at opfylde. For Øieblikket
vilde der næppe kunne fordres en hyppigere Dampskibsforbindelse over Esbjerg end een Gang
ugentlig; men han troede da heller ikke, at det vilde komme nogen Afskiber i Landet tilgode, om man
fik en hyppigere Forbindelse. Derimod vilde det være overordentlig heldigt for Jylland, om del
forenede Dampskibsselskab, foruden de Forbindelser, man allerede havde med Udlandet, kunde
etablere om ikke en ugentlig Forbindelse, saa dog foreløbig en Forbindelse hver fjortende Dag over
Aarhus —Frederikshavn til London. En saadan Forbindelse vilde komme Agerbruget i
mangfoldige Retninger tilgode baade med Hensyn til Udførslen og med Hensyn til hvad det fordrede
indført. En anden Forbindelse vilde ogsaa i væsenlig Grad kunne komme Agerbruget tilgode, nemlig
en Dampskibsforbindelse hver fjortende Dag over Aarhus med Hull. For mangfoldige Artiklers
Vedkommende var det nu forbundet med stort Besvær fra London og med saa mange Omkostninger
at føre dem over Esbjerg til London og over Harwich hertil, at en Forbindelse direkte paa Lon-
don fra en Plads som Aarhus i saare mange Retninger vilde tilfredsstille Afskiberne. Foruden
Kreaturer, som mangfoldige Afskibere sikkert vilde være lige saa tilbøielige om ikke langt til-
bøjeligere til at sende direkte fra Aarhus til London, særlig om Foraaret og Efteraaret, var der
tillige andre Artikler som Flæsk og Smør, og i det Hele alle vore kostbare Produkter, om hvilke
det maatte siges, at den direkte Udførsel af dem fra Aarhus til London vilde bringe Agerbruget
overordentlig store Fordele.
Tietgen: Maa jeg blot tillade mig at gjøre Hr. Broge opmærksom paa, at. Kreaturer
ikke direkte kunne indføres til London. Jeg turde maaske iøvrigt svare med et andet Spørgs-
maal: Hvorfor har Deres eget Dampskibsselskab — for De har jo et — ophørt med at seile
paa denne Rute?
Broge: Jeg tror nok, at vort eget Dampskibsselskab selv godt indser Fordelen ved en
direkte Dampskibsforbindelse paa London, men det har ikke Dristighed til at gjenoptage Ruten,
da man er bange for, at man saa mere er udsat for Konkurrence fra det forenede Dampskibs-
selskab.
Tietgen: Vi gaa derefter over til Spørgsmaalet om Ruterne særlig for Kvægets Ved-
kommende, og jeg' skal i saa Henseende paany give Ordet til Grev Danneskjold-Samsø.
Danneskjold-S amsø: Forinden jeg gaar over til at. omtale Kvægexporten, tor saa
vidt den staar i Forbindelse med Spørgsmaalet om Ruterne, maa det være mig tilladt overfor
Hr. Broge at gjøre opmærksom paa, at de Ønsker, jeg fremkom med under mine Bemærkninger
vedrørende Ruterne i deres Almindelighed, selvfølgelig ikke var noget, jeg tænkte, man skulde
begynde paa at udføre den Dag imorgen; jeg tænkte mig ud i Tiden og angav da den Retning,
i hvilken jeg mente, vi burde have Tanken henvendt. — Hvad nu angaar Spørgsmaalet, om
Ruterne for Kvægets Vedkommende, er det jo klart., at vort Kvæg stiller andre Fordringer til