Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten

— 11 — Transporten end de døde Varer. Med Hensyn til Kvæget er det jo af overordentlig stor Vigtighed, at det transporteres paa en saa lempelig Maade som muligt, og det er jo Noget, som ogsaa vil komme frem senere, naar vi komme til Assurancespørgsmaalet. Der er jo netop den Omstændighed tilstede med Hensyn til Kvæget, at for hvert Døgn det staar ombord desmere lider det; i det første Døgn kan det maaske befinde sig nogenlunde vel, i det andet lider det og i det tredie lider det meget mere end i begge de to første Døgn tilsammen. Kvæget har det meget bedre paa Jernbanen, naar det bliver ordentlig behandlet i Vaggonerne, end paa Dampskibet; dette gjælder ikke alene for Hornkvægets Vedkommende, men ogsaa for Svinenes. For Hornkvægets Vedkommende vilde det ikke have ringe Betydning, om man med den samme Udgift — det maa vi fastholde — al- tid kunde faa det sendt over Esbjerg; jeg tror, at det vilde komme i en smukkere Forfatning over til England, naar det, navnlig om Efteraaret, kunde slippe for den lange Dampskibsreise nord om Skagen. At det for Nordjyllands Vedkommende ikke kan undgaa denne Tur, er ganske vist, men jeg kan ikke sige Andet, end at naar man bor paa Øerne, staar man sig ved at lade det gaa over Esbjerg- og nøies med en 30 Timers Tur over Søen, i Stedet for at del nu fra Kø- benhavn til Newcastle maa staa 60—70 Timer ombord. Jeg for mit Vedkommende vilde i all F aid foretrække og jeg tror, at ikke saa faa Andre ogsaa ville det — at lade Kreaturerne saa vidt muligt, gaa over Esbjerg, saa at man slap med den 30 Timers Søtur. Det vilde jo være en decideret Foidel, og naar man arbeider hen i den Retning, tror jeg ogsaa, at der efterhaanden vil kunne vindes en stærk Tilslutning dertil for Øernes og den sydlige Del af Jyllands Vedkom- mende. Jeg tror derfor, at det forenede Dampskibsselskab vilde gjøre et stort Gode imod Land- bruget, om det vilde søge at „arbeide denne Rute op“, som man siger. Idet jeg stiller denne Fordring, skal jeg her i Parenthes indskyde en lille Bemærkning i Anledning af Etatsraad rietgens Spørgsmaal I il lir. Broge, om hvorfor Aarhus ikke selv med sit eget Dampskib har direkte I* art paa London. Jeg skal da sige, at de Herrer i det forenede Dampskibsselskabs Be- styrelse maa være forberedte paa, at vi stille ganske andre Fordringer til Dem end til et privat Selskab. Del er klart, at naar man staar saaledes som det forenede Dampskibsselskab med den overordentlig store Flaade, som det er i Besiddelse af, og med det smukke Formaal for Øie at søge at samle alt saa vidt muligt paa sine Hænder, for derved at gavne hele Landet, saa ere vi Andre ogsaa berettigede til at komme med ganske andre Fordringer til Dem i Retning af at oparbeide nye Ruter, end vi paa nogen Maade tør komme frem med overfor et Dampskibssel- skab, der kun omfatter en lokal Egn, en enkelt By, og som derfor arbeider under ganske andre indskrænkede Forhold. Et saadant Selskab kan sige: Vi have nu kun een Rute og tør ikke udsætte os for at lide Tab ved at begynde paa en ny; men det forenede Dampskibssel- skab kan meget godt seile paa en Rute med Tab, naar det baader det Hele og det Store. De Herrer maa altsaa være forberedte paa, at vi tage Munden fuld, og jeg haaber ogsaa, at De ville optage det som en Anerkjendelse af den smukke Position, Deres Selskab indtager. Ingwers en (Hegnet) maatte efter sin Erfaring paa det Bestemteste modsige hvad der var blevet sagt om, at Kvæget ikke led saa meget paa Jernbanen som paa Søen. Taleren vilde foretrække at lade sit Kvæg seile 10 Timer, fremfor at lade det kjøre i to Timer paa Jernbanen. Taleren var stor Producent, og efter hans Erfaring havde London hidtil viist sig at være del. Marked, hvor man fik de bedste Priser. Han ønskede derfor gjerne at sende sit Kvæg dertil, og han var da henvist til at lade det gaa over Esbjerg; men paa Grund af de overordentlig høie Fragter paa Statsbanerne og de frygtelige Beskadigelser, som Kvæget ofte led under Kørslen, havde lian ikke turdet vove at gjøre det, og han var vis paa, at ogsaa mange Andre heller ikke 2*