Beretning Om Mødet af Delegerede for Landbruget
Valgte af Den Kongelige Landhusholdnings-Selskab angaaende Dampskibsfarten
År: 1884
Forlag: Fr. G. Knudtzons Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 51
UDK: 656.6 Ber
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I
T—-.
turde sende Kvæget ad den Vej, Han var altsaa henvist til at sende det til Newcastle. Hvis
derfor det forenede Dampskibsselskab, saaledes som Hr. Broge havde ønsket det, vilde sætte et
tidssvarende godt Skib i Gang paa en Rute Aarhus — Aalborg — og maaske Frederikshavn —
London vikle dette sikkert have en Fremtid for sig, forudsat naturligvis at Selskabet, som ud-
talt af Etatsraad Tietgen, vilde gaa frem paa en moderat og velvillig Maade, altsaa sætte Priserne
saaledes, at Folk kunde staa sig ved at benytte Ruten. Der var ogsaa en anden Ting, som for-
hindrede Mange i at sende deres Kreaturer over Esbjerg. Eftersyn af Dyrene var jo ganske vist
en udmærket Ting, og det var naturligvis nødvendigt at have et saa skarpt Tilsyn som muligt,
da det jo vilde være skrækkeligt for Alle, om der skulde komme et sygt Dyr med ombord; men
Forholdet var imidlertid det, at Mange, naar man spurgte dem om, hvorfor de ikke sendte deres
Kreaturer over Esbjerg, svarede, at det turde de ikke for Eftersynets Skyld. Taleren mente nu, at der
dog burde være absolut ensartede Bestemmelser, hvorefter Dyrlægerne gik frem. Det var foreskrevet, at
naar man sendte Kreaturer over Esbjerg, skulde de synes der, men man vilde dog vel ikke fra-
kjende Dyrlægerne i de andre Byer Kjendskab til at syne Dyrene og mene, at kun een Dyrlæge,
nemlig Dyrlægen i Esbjerg, skulde anses som autoriseret, for hele Landet. Esbjergruten var
vistnok den ønskeligste for Alle, da man jo ad den var ganske anderledes sikkret imod even-
tuelle Stormforhold, og man havde jo ogsaa i denne Vinter hørt, at et Skib fra Østkysten havde
været ude i indtil 7 Døgn. Ganske vist havde Skibet gjort sine Sager udmærket et yderligere
Bevis paa, at den danske Sømand med Rette har bevaret sit Ry og at han forstaar at være
omhyggelig for Kvæget. Hvis man her havde havt at gøre med et engelsk Skib, saa maatte man
vel kunnet sige: Gud naade osAllesammen! thi en Trediedel af Kvæget vilde da vistnok være gaaet
tabt. Taleren havde selv tidligere havt meget at gjøre med engelske Dampskibe, navnlig ved
Udførslen fra Tønningen, der jo er en meget betydelig Udførselshavn. Han havde selv været
med paa et saadant Skib, og han kunde sige, at hvis vi paa vore Skibe fik vort Kvæg behandlet
saaledes som der, vilde det ligefrem blive forbudt ved Lov at sende Kvæg pr. Skib. Naar Stats-
banerne nu vilde nedsætte Fragterne og gjøre Transporten saa omhyggelig for Kvæget, at man
med Tryghed kunde sende det til Esbjerg, vilde sikkert Alle gjerne gjøre det, i Særdeleshed un-
der vinterlige Forhold og Efteraarsstorme. Man havde jo endogsaa fra den sidste Tid havt
Exempel paa, at Skibet paa en enkelt jysk Rute ikke kunde gaa ud paa Grund af Lavvande,
saa at Kreaturerne maatte ligge to Døgn ombord før de kom afsted, hvilket dog ikke let kunde
ske fra Esbjerg. Taleren kunde ganske samstemme med Broge i hans Henstilling til Selskabet
om at tage under Overveielse, ogsaa at sætte et Dampskib i Gang paa London. I Begyndelsen
vilde der maaske nok komme et mindre Antal Kreaturer med, men som Broge havde bemærket,
var der jo nu en saa stor Udførsel af Flæsk og Smør, at vistnok Mange gjerne vilde have disse
Produkter sendte direkte, saa at det vistnok i intet Tilfælde vilde skorte paa Fragt. Det kunde
vel nok indrettes saaledes, at Skibet landsatte Kvæget i en Havn i Nærheden af London, f. Ex.
Thameshaven, eftersom Kvæget jq ikke direkte turde føres ind i Byeu.
Tietgen mente, at Kvæget vilde lide meget mere paa Jernbanen fra Thameshaven til
London end paa hele Søveien.
Ingwersen kunde dog ikke samstemme heri; han havde selv været med paa disse Ture og
kunde ikke tro, at Kvæget virkelig led saa meget. Han var overbevist om, at Direktionen for Thames-
haven Kompagniet vilde vise sig meget imødekommende, men han vidste for Resten ikke, hvorledes
det forenede Dampskibsselskabs Forhold var til dette Kompagni, det var maaske ikke saa godt.
(Tietgen: Tværtimod, det er vore allerbedste Venner). Saa meget desto bedre. Naar altsaa Expor-