Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858

År: 1859

Forlag: J.D. Qvist & Comp

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 205

UDK: 338(489)(06) Dan

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 222 Forrige Næste
179 derfor, at der ester Ordet „Indnstrigjenstande" stal tilfsies Ordene: „Former og Monstre". Dette er nemlig de sædvanlige og ret betegnende Navne, som man bruger i Love af den Art, man her nærmest tænker paa. Dirigenten indvender, at Anvendelsen af de techniske Kræfter er ndtrykt ved Ordet ^Jndustrigjenftande". Det er vistnok ikke enhver Gjenstand, der fortjener at begunstiges paa den anførte Maade. Er det f. Ex. en Gjenstand, som er ovcrmaade slet, eller som ikke bærer Spor af konstnerisk Præg, saa er det tvivlsomt, om den bor begunstiges. Det vil ogsaa være vanskeligt at afgjore, naar der fremkommer en Begjering med Hensyn til et Product, hvor der ikke har været anvendt en Model eller en bestemt Form, at afgjore, om Begunstigelse bor gives. Ved Afstobninger eller fligt er det lettere; thi deraf fan der afleveres et Exemplar til vedkommende Autoritet, og det kan saaledes paavises, hvad det er, der flal beskyttes. Hummel troer, at det, den ærede Dirigent har anført, beviser, hvad han har paastaaet, at den attraaede Lov nærmest maa angaae Former og Monstre. Fllgmann fremhæver, at det er særdeles let at eftergjore et Monster eller en Form, og troer derfor, at Loven vil faae meget ringe Betydning, da det vil være vanskeligt for Domstolene at af- gjore, i hvilket Tilfælde Loven er overtraadt. Dirigenten bemærker, at man ikke her kan indlade sig paa Detaillen af Sagen; det maa være henvist tit senere Asgjorelse, hvorvidt en saadan Lov fan lade sig gjennemfore. Fugmann sinder det misligt at fremsætte et Dnfle, som man sorildseer, ikke kan opfyldes. Han for sit Vedkommende har aldrig estergjort Andres Arbeide. Derimod har man ofte villet eftergjore hans Arbeider, og han har i saadanne Tilfælde grebet til at soge at frembringe noget Nyt. Det anseer han for den eneste Udvei, man kan gribe til med nogen Nytte. Hummel minder om, at det allerede ved Sagens forste Be- handluig blev paavist, at en saadan Lov ikke kan bringes til Ud- førelse, saalænge man ikke har en Jury. Er det imidlertid For- samlingens Mening, at en Lov kan gjennemfores, saa er der ingen GlUUd til at lægge Dolgsmaal derpaa; thi fan det opnaaes, saa er det jo godt. Ordforercn anbefaler at vedtage IndstillingspUnktet Uforandret. (12*)