Beretning om det ndet danske Industrimøde i Odense
Den 20de-25de September 1858
År: 1859
Forlag: J.D. Qvist & Comp
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 205
UDK: 338(489)(06) Dan
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
179
derfor, at der ester Ordet „Indnstrigjenstande" stal tilfsies Ordene:
„Former og Monstre". Dette er nemlig de sædvanlige og ret
betegnende Navne, som man bruger i Love af den Art, man her
nærmest tænker paa.
Dirigenten indvender, at Anvendelsen af de techniske Kræfter
er ndtrykt ved Ordet ^Jndustrigjenftande". Det er vistnok ikke
enhver Gjenstand, der fortjener at begunstiges paa den anførte
Maade. Er det f. Ex. en Gjenstand, som er ovcrmaade slet, eller
som ikke bærer Spor af konstnerisk Præg, saa er det tvivlsomt, om
den bor begunstiges. Det vil ogsaa være vanskeligt at afgjore, naar
der fremkommer en Begjering med Hensyn til et Product, hvor der
ikke har været anvendt en Model eller en bestemt Form, at afgjore,
om Begunstigelse bor gives. Ved Afstobninger eller fligt er det
lettere; thi deraf fan der afleveres et Exemplar til vedkommende
Autoritet, og det kan saaledes paavises, hvad det er, der flal
beskyttes.
Hummel troer, at det, den ærede Dirigent har anført, beviser,
hvad han har paastaaet, at den attraaede Lov nærmest maa angaae
Former og Monstre.
Fllgmann fremhæver, at det er særdeles let at eftergjore et
Monster eller en Form, og troer derfor, at Loven vil faae meget
ringe Betydning, da det vil være vanskeligt for Domstolene at af-
gjore, i hvilket Tilfælde Loven er overtraadt.
Dirigenten bemærker, at man ikke her kan indlade sig paa
Detaillen af Sagen; det maa være henvist tit senere Asgjorelse,
hvorvidt en saadan Lov fan lade sig gjennemfore.
Fugmann sinder det misligt at fremsætte et Dnfle, som man
sorildseer, ikke kan opfyldes. Han for sit Vedkommende har aldrig
estergjort Andres Arbeide. Derimod har man ofte villet eftergjore
hans Arbeider, og han har i saadanne Tilfælde grebet til at soge
at frembringe noget Nyt. Det anseer han for den eneste Udvei, man
kan gribe til med nogen Nytte.
Hummel minder om, at det allerede ved Sagens forste Be-
handluig blev paavist, at en saadan Lov ikke kan bringes til Ud-
førelse, saalænge man ikke har en Jury. Er det imidlertid For-
samlingens Mening, at en Lov kan gjennemfores, saa er der ingen
GlUUd til at lægge Dolgsmaal derpaa; thi fan det opnaaes, saa
er det jo godt.
Ordforercn anbefaler at vedtage IndstillingspUnktet Uforandret.
(12*)