Moderne Fremgangsmaader Ved Rensning Af Drikkevand
FOREDRAG HOLDT I DANSK INGENIØRFORENINGS HYGIEJNISK- TEKNISKE SEKTION DEN 17. OKTOBER 1917

De vil lægge Mærke til, at vi stadig har el Forfilter af groft Materiale, der tilbageholder en stor Del af de opstem- mede Stoffer, og som er anbragt i Fillerbeholderens øversle Afdeling, efterfulgt af del fine Sandfilter, som skal besørge Vandets endelige Rensning. Det ligger i Sagens Natur, al Hovedparlen af de tilbageholdte Urenheder samles paa eller i Nærheden af Fillermassens Overflade, og del er der- for urationelt at forsøge al renskylle Fillermassens øverste Lag med Skyllevand, der først skal passere op gennem de underliggende, forholdsvis rene Lag, fordi dette derved mister en meget stor Del af sin S'kylløknaft. I »Compound Scour« Typen leder man derfor — for- uden al man bruger den sædvanlige opadgaaende Skyl- ning med filtreret Vand, der hovedsagelig skal tjene til at »løfte« det fine Sandlag — Trykvand1 ind til' roterendie Rørarme, drevne af en Tandhjulsudveksling. Disse Rør- arme er paa Undersiden forsynede med Straalebøsninger, hvorigennem stærke VandsIraaler skyller ned i Filtermas- sen i begge Finerafdelinger, saaledes at Massen bliver me- get grundigt skuret og skyllet. De roterende Arme bevæger sig frit oven over Fillermassen, saaledes at Kraftforbru- get hertil er minimalt, og Trykvandet koncentreres suc- cessivt paa hver enkelt Del af FilLerarealet, eftersom Rør- armene bevæger sig langsomt rundt. Skyllevandet udnyt- tes herved paa 'den mest rationelle og virkmingsfukle Maa- de ved, at Vandslr asierne dirigeres direkte paa Filter over- fladen, laltsaa dér, hvor de tilbageholdte Urenheder hoved- sagelig samles. Herved reducere; Skyllevands forbruget og idiermiød Driftsomkostningerne til et Minimum. I de første af Gentofte Kommunes Vandværk ved Er- melunden i 1909 anskaffede 3 Trykfiltre foregik Rensnin- gen ved en simpel Skylning op gennem Filtermassen, me- dens de senere anskaffede 5 Filtre har været af »Com- pound Scour« Typen. De gamle Filtre skylles ud efter 30 Timers Drift, altsaa ca. 2 Gange om Ugen, medens Ren- skylningen af de nye Filtre foretages efter ca. hver 100 Timers Drift, og dog er Forbruget af Vand til hver Ud- skylning betydeligt mindre end ved de ældre Typer. Vandforbruget til Skylningen er fra forskellige engel- ske, koimmuoaflie Trykfilter anlæg opgivet fra 1/2 til 1 pCt. af den filtrerede Vandlmængde. Andre Konstruktioner, f. Eks. Jewell’s og Bell’s, bru- ger Damp eller komprimeret Luft i Forbindelse med lod- rette Stænger — befæstede paa roterende Arme —, som løsriver Filtermassen og derved letler Snavsets Fjernelse under Skylningen. Men dels skal der et betydeligt Kraft- forbrug til Omdrejning af idisse Omrørere, og dels bOT’ for- skellige amerikanske Ingeniører, deriblandt Ellr Euer- tes, Weston, Hoover, Sperry, Lovejoy, Burgess og Siddons, udtalt, at disse Midler er unødvendige. En af de første Indvendinger, de fleste gør, naar der er Tale om Trykfillre til Afjærning, er, at del ikke synes, at der kan være tilstrækkelig Luft i Toppen af Filteret til Vandets Udluftning; men der behøves faklisk en meget ringe Mængde Ilt til Jærnets Oxydering. Otto Dreyer opgiver, at der kun kræves 0,1 cm 3 Ilt Lil Oxydering af 1 mg pr. Liter Jærn, allsaa ca. 0,5 cm3 atmosfærisk Luft eller, naar Trykfil leret arbejder med f. Eks. 5 Atmosfærers Tryk, kun 0,1 cm 3 Rumfang. At den Iltning, der opnaas i Trykfiltre, i alt Fald er tilsi rækkelig, bevises af følgende Resultater, opnaaede ved forskellige Anlæg her i Skandinavien. Tabel I. .1 ærn i udhold i det ufiltr. Vand mg/1. Jærn i udhold i det filtr. Vand mg/1. Procentvis Jærnreduk- tion Tuborgs Fabrikker . . . Gentofte Vandværk . . Bjuf Samhälle St Michel Vandværk . . 2,86 1,60 12,0 6,4 0,075 0,03 0,10 0,03 97,4 °/0 »8,1 °/o 99,2 % 99,5% Rensning af O verfla devan d. Den simpleste Forurening af Overfladevand skyldes grove, opslemmede Stoffer, Blade, Træmasse fra Cellulose- fabrikker, Tømmerflødning og Slam under Flodernes Vaar- og Høstflomme, hvilkel gør Vandel grumset. For alt dette er det let at rense Vandel ved en almindelig me- kanisk Filtrering; men skyldes Vandets Grumsethed meget fintdelte Lerpartikler, kan disses Fjernelse ved Filtrering alene blive meget vanskelig, og selv de saakaldte engelske Sandfiltre med en Filtreringshaslighed af kun 10 cm i Timen er ikke i Stand til at fremskaffe et krystalklart Filtrat. Dersom der stilles Krav om et saadant, kan det kun fremskaffes gennem en Koagulering og Sedimentering af de meget fintdelte Lerpartiikler med efterfølgende Filtre- ring. Den samme Fremgangsmaade følges, hvor et stærkt farvet Mose- eller Flodvand skal affarves; men skal der skrides til en Koagulering med f. Ekis. Aluminiumsulfat og Sedimentering, vil det yderst sjældent være økonomisk forsvarligt at anvende langsomme Sandfil'tre til Vandets vi- dere Rensning. Disse kan nemlig ikke konkurrere med de saavel i Anlægs- som Driftsomkostninger betydeligt bil- ligere, hurtigtvirkende, mekaniske Filtre eller Trykfillre, der, d Forbindelse med Koagulering, ifølge Dr. Schreibers Undersøgelser og Forsøg ved Berlins Vandværk — forud- sat den fornødne omhyggelige Kontrol — er lige saa gode som langsom Sandfiltration i bakteriologisk Henseende og ubetinget bedre, naar det gælder Affarvning og Fjernelse af fmtdelt, op,slemmet Ler. Det franske Puech-Chabal System maatte ogsaa kunne anvendes under saadanne Forhold. Syste- met bestiaiar af en Række »iDégrossiseurs« med Filter- masse af successivt finere Kornstørrelse, varierende fra Valnød- til smiaa Ærtestørrelser, efterfulgt af et Filler med groft Sand og sluttelig af et sædvanligt, fintkomel Sand- filler. »Dégrossiseurs«-Arealet stiger i Rækkefølge omtrent med Forhold 1 : lx/2 : 3 : 5, saaledes at Vandets Hastighed bliiver ringere gennem hver efterfølgende »Dégrosisiiseur«, og Äader derved1 Aflagring af Vandets opslemmede Stof- fer. Fiilterhastdghedien i det fine Sandfilter er 15 cm i Himlen. Systemet er anvendt bl. a. ved Mont Valérien i Pa- ris, Cherbourg, Bamforid i England, Cawnpore og Magde- burg. »Dégrossiiseur«-Rensning foregaar ved at ilede Vand sammenblandet med Trykluft op gennem Fillermassen. Foruden et rent og klart Fillral giver Systemet ogsaa gode bakteriologiske Resultater. Førend Magdeburg Anlæggel blev overbyggel i 1911, opslod der Vanskeligheder dér paa Grund af Frosten, og man maatte derfor ved en eventuel Anvendelse af Systemet i Skandinavien sikkert overbygge hele Anlæggel, hvilket betyder en ikke ringe ekstra Ud- gift paa Grund af det forholdsvis store Areal, del kræver. Bakterier. Som bekendt hører der, foruden den almindelige Kimtælliing, til en bakteriologisk Analyse af