Moderne Fremgangsmaader Ved Rensning Af Drikkevand
FOREDRAG HOLDT I DANSK INGENIØRFORENINGS HYGIEJNISK- TEKNISKE SEKTION DEN 17. OKTOBER 1917

Mine Herrer! Det er med Glæde — om end med en vis Betænkelig- hed —, at jeg har taget imod Dansk Ingeniørforenings hygiejnisk-tekniiiskie Sektions Opfordring til at holde Fore- drag om moderne Fremgangsmaader ved Rensning og Filtrering af Vand. Jeg skal i (det væsentligste begrænse mig til Rensning af Drikkevand! og Anvendelse af hur- tigtvirkende Trykfil tre og dermed forbundne Processer, idet jeg speciell omtaler deres Tilpasning efter skandina- viske Forhold, som jeg i de sidste 10—12 Aar har haft særlig Lejlighed til at beskæftige mig med. Vandrensningsfellet er, selv om man begrænser sig til skandinaviske Forhold, saa vidt omspændende, at det vil være umuligt al behandle del i alle dets forskellige Faser i den korte Tid, der er til Disposition i Aflen, og mine Be- mærkninger maa derfor ikke betragtes som nogen udtøm- mende Behandling af Vandrensningsspørgsmaalel i sin Hel- hed. Det vil kun være muligt at give en kort Oversigt over Hovedpunkterne, med nærmere Omtale >af enkelte oplysende Tilfælde. Vandets Oprindelse. Drikkevand kan, efter dets Oprindelse, deles i lo Slags, nemlig: 1) Grundvand, fra dybe Boringer eller Brønde, 2) Overfladevand, som igen inddeles i: a) Vand fra Indsøer og del oftest dermed nær be- slægtede Vanid fra højtliggende, helst ubeboede Nedslagsfeller, indsamliel til en eksisterende Sø eller et kunstigt ResérviOir, frembragt ved Dæm- ning eller Dalspærring, b) Elv- eller Aavand, c) saakaldel »konslgjordt grundvallen«, frembragt ved Infiltration af Flodvand. Det er særlig fra Göteborg, vi kender denne sidst- nævnte Fremgangsmaade, der vistnok oprindelig skyldes lir. Professor G. Richert’s Forslag. 1 Regelen kræver del infiltrerede Vand ikke nogen anden Rensning. Metoden kan iral ur ligvis kun anvendes, hvor de lokale Forhold er gunstige derfor, og slamholdigt Vand er uskik- ket lil Anvendelse, da der let i Aarenes Løb kunde opstaa Vanskeligheder ved Infiltrationen paa Grund af Jordla- genes Til si amning. Medmindre .man har Vand i Overflod til Infiltrering, kan man heller ikke give sig i Lag der- med uden nøje Kendskab til de lokale geologiske Forma- tioner. Er den forhaandienværende Vandmængde knapt til- maalt, tør man ikke risikere ved Infiltration at miste no- get deraf. Jeg sagde, al del infiltrerede Vand i Regelen ikke be- høvede nogen Rensning. Hertil er at bemærke, al Un- dersøgelser, som Helsingfors Vandforsyning har gjorl med infiltreret Vand fra Kervo Aaen, har foranlediget Vand- værkets Direktør, Hr. Ingeniør Albin Skog, til i sit Fore- drag ved »Tekniska föreningens« Aarsmøde 1916 at sige: »Kvantitativt har anläggningen lämnat den afsedda mäng- den, men skall en rening i .stort påbörjas, har erfarenheten visat, al vattnet först hör rpå kemisk väg renas och filtre- ras, innan del insläppas i grunden«. Jeg har ogsaa selv Lrullel et andet Tilfælde: en større By i Mellemsverrig, hvis Vandforsyning bestaar dels af Grundvand, dels af in- filtreret Vand fra en Aa. Iler optræder til Tider Greno- Ihrix lokalt i ret generende Grad i Byens Vandledninger. Den kemiske Analyse af Grundvandet viser, ,al delte er jærnfrit, og Jærnindhold'el i Aavandet overstiger ikke 0,3 mg/1. Tiilsyneladenidie maa Aansagen søges i Infillrations- jordlag en es B es kaff enh e d. Rensning af Grundvand. Vand fra dybe Boringer vil i næsten alle Tilfælde være af upaaklagelig Beskaffenhed i bakteriologisk Henseende. Ganske vist er der forekommet nogle enkelte Tilfælde her i Landet, hvor denne Paastand ikke fuldt ud har holdt Stik, men de skyldes en aldeles uforsvarlig og utilladelig Fremgangsmaade med Afledning af Kloakvand lil gamle Brønde, hvorved de dybere Jordlag inficeres, med deraf følgende Forurening af Grundvandet. Saadan Forurening kan og skal naturligvis udeluk- kes; derimod er del ikke altid saa let al forhindre bak- teriologisk Forurening af Brønidvand. Har man Mistanke om en bestemt Kilde lil Forureningen, lader det sig i nogle Tilfælde gøre at konstatere, hvorvidt Mistanken er velbegrundet, ved al man foretager en Farveundersøgelse med et uskadeligt Farvestof af del mistænkte »Tilsig«, men det kan ofte være ret vanskeligt med Bestemthed at paavise Kilden Lil Forurening af en Brønd, hvis Vand kemiske eller bakteriologiske Analyser umiskendeligt har konstateret forurenet, naar vedkommende Brønd har Til- strømning af Vand fra et meget stort Opland. En saadan bakteriologisk Forurening af Grundvand er imidlertid forholdsvis let al faa Bugt med, idel man un- derkaster Vandel en ralionel Sterilisering. Dette skal jeg komme tilbage lil ved isenere Behandling af de forskellige Slags Overfladevand. Afjærnin g. Den hyppigste Aarsag lil, at Grund- vand kræver Rensning, er dels større eller mindre Ind- hold af Jærn og — mere sjældent — Mangan, der som oftest er adskil ligi vanskeligere at fjerne, .lærnel er i Re- gelen opløst i Vandet som Bikarbonat, der vod en Ilt- ning omdannes til uopløseligt Ferrihydroxyd, i hvilken Form del kan tilbageholdes af Sandmassen i el Filteran- læg. Vandels Jærnindhold kan variere fra Spor Lil 35 mg pr. Liler og endnu mere, ja Vand med indtil dobbelt saa stort Jærnindhold har været brugt til Drikkevand. 1 visse Tilfælde kan allerede 0,1 mg pr. Liter Fe give An- ledning Lil Gene, beroende paa Vandets øvrige Sammen- sætning og Forbrugsøjenied'el; men i Regelen anser man 0,2—0,3 mg pr. Liter for tilladeligt. Ud over sidstnævnte Mængde er der Fare for Dannelse af Bundfald af Ferri- hydroxyd i Ledningerne og Udvikling af Bakterievækst (Ghlaniydothrix og Crenolhrix) og Inkruslatiioner ,i disse, Rustpletter paa Vadsketøj, ligesom der kan opstaa Van- skeligheder for Papir- og Tekstil fabrikkers og Farveriers Virksomhed!, idel .lærnel foraarsager bl. a., al Farverne bliver urene. Der skal meget sensitive Ganer til at kunne smage 0,5 mg pr. Liter Jærn i Vandet, men 1 mg pr. Liter giver