Moderne Fremgangsmaader Ved Rensning Af Drikkevand
FOREDRAG HOLDT I DANSK INGENIØRFORENINGS HYGIEJNISK- TEKNISKE SEKTION DEN 17. OKTOBER 1917

en bestemt Afsmag. Det er ikke altid del stærkt jærn- holdige Vand, der er vanskeligst at afjærne; tværtimod vil et stort Indhold af Jærn i nogle Tilfælde forøge Filter- massens Uigennemtrængelighed og derved automatisk fremme Jærnets Tilbageholdelse. Jærnets mer eller mindre lette Fjernelse beror paa den Forbindelse, i hvilken det forekommer i Vandet. Hvor Jærnet er særlig vanskeligt al udskille, og ogsaa hvor Vandet indeholder Mangan, kan det være fordelagtigt at bruge en fintdielt, porøs, absorbe- rende Substans som 1<illreriiigsmediuiu, hvorved man op- naar en katalytisk Virkning og en niere intensiv Oxyde- ring. Et isaadant Stof har man i det saakaldtie »Polarite«. I haardnakkede Tilfælde har man ogsaa en ikke ringe Fordel af Trykfiltre, thi Iltningen foregaar hurtigere un- der Tryk, fordi Iltens Opløselighed forøgies. Vandets Ud- luftning under Overtryk er mere intensiv end ved atmo- sfærisk Tryk, idel Intensiteten tiltager proportionalt med Overtrykket. Er Jærnet bundet i saadan Forbindelse, al det ikke — selv under de forannævnte Forhold — lader sig udskille ved Iltning, bliver det nødvendigt al udfælde med Kalk el- ler al skride til en Koagulering af Vandet med Alumi- niumsulfat eller Ferrosulfal med efterfølgende Filtrering. En saadan Behandling kan ogsaa været paakrævel, naar Jærnet er bundet til Humussyre eller mineralske Syrer. Vand af sidstnævnte Beskaffenhed har man maattet bruge ved Vandforsyning af Wasa Stad i Finland. Om dette Vand skriver Stadens Analytiker: »Foruden Mangel paa Alkalinitet har Vandet ogsaa den Egenskab, at del indeholder betydelige Mængder fri Kulsyre, 60—70 mg pr. Liter, hvilke, dersom de ikke bliver neutraliserede, kan komme til at angribe Rørene. Gennem Luftnings- og Afjærningsprocessen reduceres Kulsyremængden i det af- jærnede Vand til ca. 20 mg pr. Liter, og den kan vel yderligere reduceres gennem en mere intensiv Luftning; dog er d'et sandsynligL, at del paa Grund af Vandets mang- lende Alkalinitet bliver nødvendigt al neutralisere det, for at det ikke skal angribe Rørledningerne.« En nogenlunde nøjagtig Gennemsnitsanalyse af dette Vand fra en af de mange Boringer gav i mg pr. Liter: Inddampningsresl................................. 363,0 Klor (Cl) ........................................ 69,5 Svovlsyre (S O3) ................................ 111,9 Lerjord (Al2 O3) ................................. 12,0 Ferrooxyd (Fe O) ................................. 22,1 Il 11‘orbrug .................................... 0,9 Fri Kulsyre ................................. ca. 70. Aciditet (fri Svovlsyre) 1,8 n/10 ccm pr. Liter. Der var altsaa et meget stort Indhold af Jærn og frie Syrer i Vandet. Der blev projekteret el Iltningsan- læg med Neutralisering af Vandel med Kalk under 2 Ti- mers Sedimentering i Reduktionskamre, efterfulgt af Fil- trering gennem hurfuglviirkenide Trykfillre, (se vedhæftede Plan), medens del dyrere Anlæg, som kom til Udførelse, bestaar af Udflliftningsbakker med ca. 3 m Faldhøjde for Vandet ned i el Sediimemteringskamnier, hvorfra det passe- rer op gennem el Stenfilter med efterfølgende Grusfilter og endelig gennem et Filter af fmtdelte Marmorsten, hvis Op- gave det er al b i rulle den frie Kulsyre i Vandet. Straks, da Anlægget kom i Gang, visit* <)el sig, al ingtn Udskillelse af Jærn fandt Sted' til Trods for den ret intensive Udluftning af Vandet, og man maatte derfor underkaste del en kemisk Behandling. Man valgle at tilsætte kalcineret Soda, som blev tilført Lavlrykspumpernes Sugerør; derved blev den frie Kulsyre bundet og Jærnet udskilt, saaledes at det kunde tilbageholdes af Filteranlægget. Til Fjernelse af Jærnet, efter al det ved Iltning eller anden Behandling er bragt fra opløst i opstemmet Til- stand, har man Valget mellem forskellige Filterkonstruk- lioner. Oprindelig brugte man almindelige Sandfiltre, men disse viste si,g ikke tidssvarende, idet S and mass en for hur- tigt blev tilslammet med Jærnokker og derved foraarsa- gede altfor store Driftsomkostninger paa Grund af San- dets hyppige Optagelse og Rensning eller Udveksling med nyt Sand, og man gik derfor i nogle Tilfælde over til at indskyde: Forfiltre af grove Sien foran Sandfiltrene. I disse Forfiltre bliver en meget stor Del af det opslem- mede Jærn tilbageholdt, og dette letter i høj Grad Ar- bejdet for Sandfiltrene, saaledes al disse kan arbejde læn- gere Tid, førend Rensning er paakrævel. Filtreringsretnin- gen i disse Forfiltre er som oftest opad, og Rensning af Filtermassen foregaar ved en hurtig Tømning af Filteret. Filtreringshastigheden er ca. 2,3 å 3 m i Timen, og den kan i de efterfølgende Sandfiltre sættes op til 1 m i Ti- men eller deromkring. Fig. 1. El godt Eksempel paa Filtrering med disse Forfiltre har vi paa Københavns Vandværk ved Borups Allé (Fig. 1), hvor de nu har arbejdet >i ca. 14 Aar med udmærkede Resultater, idet d)e fjerner 70 pCt. af det opslemmedie Jærn. Fra forskellige Forfilteranlæg, jeg har set, har jeg Indtrykket af, at der er en Tilbøjelighed til at indskrænke Forfiltrenes Dimensioner for meget og at anvende noget for fint Materiale i disse Filtre, samt at Stenene, naar ide har været brugte i længere Tid, overlrækkes med en Slags Slimhinde, som er meget vanskelig at fjerne. Selv om Fil- termassen tages helt ud af Filtrene og underkastes en grundig Rensning, virker de ikke som nye Sten, idet Slim- hinden vokser paa ny ret hurtigt. Jeg er bestyrket i denne min Tanke gennem Iagttagelser af en finsk Ingeniør af mit Bekendtskab, som for nogen Tid siden forelog en. ret udstrakt Sludiierejse i Svierrig, her ii Landet og i Tyskland netop for at studere siaadanne Anlæg, og som under sin Rejse gjorde de samme Erfaringer. En anden. Vanskelighed, som opstaar, saa snart man kommer op paa nogenlunde store Filterenheder, er, at del er vanskeligt at opnaa en saa stor Udtømniingshastighed for Skyllevandet, at der derved kan fremkomme en no- genlunde effektiv Skyllevirkning af Filterstenene, idet der, til hurtig Udtømning af de store Vandmasser, skal bruges saa store Ventiler, at disse bliver uhaandterlige og ikke kan aabnes tilstrækkelig hurtigt.