Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

96 Tabel XXIV. Friktionskoefficienten for Cellulosestof med forskelligt Berøringsareal mod en slebet og filet Bronzeflade. Samlet| Friktionsklodsens Flade Anm. Tryk paa Stoffet I cm2 2 cm2 4 cm2 9,6 cm2 19,2 cm2 13,5kg 23,5 38,5 0,40—0,49 0,44 0,38 — 0,45 0,39—0,42 0,40 —0,43 0,38 — 0,42 o,39 | 1 Lag Kreppapir 13,5 23,5 38,5 o,45 0,43 0,44 0,48 0,49 0,42 — 0,47 0,50 0,5° 0,49 2 Lag Kreppapir 13,5 0,44—0,39 0,47—0,45 o,53 0,56 0,50—0,53 4 Lag 23,5 38,5 0,45 — °,39 0,48—0,43 0,53—0,54 o,53 0,51 0,52 —0,54 0,51 —0,54 Kreppapir 13,5 o,49—0,41 0,49 0.53 0,48 0,50 12—16 23,5 38,5 0,51—0,45 0,52 0,56 0,51 0,51 0,52 0,51 Lag Kreppapir Staalfladen ’ har Klodsen bevæget sig i Spring, saa det har været den hvilende Friktion, der er maalt i Stedet for Friktionen under Bevægelse, løvrigt er de Forsøg, hvor Klodsen viste Tilbøjelighed til at bevæge sig i Spring, som Regel udskudte, idet det oftest var umuligt ved disse Forsøg at faa nogen virkelig Bestemmelse af Friktionskoefficienten. Ved Friktionsforsøgene paa poleret Bane viste sig den Ejendommelig- hed, at Friktionskoefficienten voksede stærkt med den Hastighed, hvormed Klodsen blev trukket hen over Banen. I det Øjeblik man holdt op med at dreje paa Møtrikken, som gav Bevægelsen, kunde Fjedervægten endnu trække Klodsen et Stykke med stedse aftagende Hastighed, og først naar Klodsen var kommet i Hvile, blev Aflæsningen foretaget. De angivne Friktionskoeffi- cienter (Tabel XXVI) gælder derfor for Hvile og er mindre end Friktions- koefficienterne for selv en nok saa langsom Bevægelse. Forsøgte man at rykke hurtigt i Klodsen, steg Friktionskoefficienten op til ca 0,8, og der- næst begyndte Klodsen, hvis Underflade ikke var poleret, at glide paa Stof- laget (som bestod af 4—8 Lag udblødt Kreppapir). løvrigt var det ved dette Forsøg meget vanskeligt at opnaa paalidelige Resultater, idet ubetydelige Omstændigheder kunde forandre Friktionskoefficienten meget.