Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

109 over hele Tværsnittet. (Det viser sig nemlig, at Stokken under hele Bevæ- gelsen holder sig lodret, hvilket betyder, at der ikke kan være nogen nævne- værdig Forskel paa Hastigheden ved Bunden af Karret og foroven). Dette gælder for alle almindelig anvendte Stoftætheder, og naar Sidevæggene ikke er alt for ru og tærede. Man skulde herefter vente, at Kraftforbruget til Stød 7 2 - og Slag vilde blive G — - Da nu noget af Stoffet vil blive udsat for Slag to eller flere Gange, idet det passerer Valsen, og da noget Stof ikke gaar rundt i Truget, men gaar tilbage over Valsen og ligeledes bliver slaaet flere Gange, vil Kraftforbruget dog i Virkeligheden ligge højere, og man maa derfor sætte 7,2 CG Xv2 = CG — kgm/Sek, hvoraf X = , (24) 8 8 hvor g er Tyngdens Akceleration, og hvor C betegner en Faktor, der er større end i, og som er afhængig af Sadellommens og Sadelens Form samt af Afstrygeren i Hatten. Man kunde maaske være tilbøjelig til at mene, at selve den Stofmængde G, som Valsen transporterer pr. Sekund vil vokse med Knivhastigheden, en Opfattelse, der tidligere har været almindelig. Dette er dog ikke Tilfældet, idet Hollændervalsens Transportevne ved alle i Praksis anvendte Hollændere er meget overlegen i Forhold til Stofomløbet i Hollænderen. Dette paavir- kes kun lidt af Valsens Omdrejningstal x) og er i det væsentligste bestemt ved Sadelens Højde, Trugets Glathed og jævne Form og Fald samt af Stof- tætheden. Naar Valsen har bragt Stoffet op over Sadelens Top, skrider dette under Trykket af det ny tilkommende som en samlet Masse ned ad Bundens Skraaning, til det kommer foran Valsen igen. Det er derfor ikke muligt at faa Omløb i en Hollænder uden Sadel. Bevægelsen er ikke i sædvanlig Vor- stand en Strømning. Skulde man træffe en Sammenligning, maa det nærmest være en Gletschers Nedadskriden gennem Dalen under Trykket af de højere liggende Ismasser. Vi kommer nu til den Del af Kraftforbruget, der medgaar til Friktions- tab i Stoffet. Det vil blive nødvendigt at fordybe sig mere i dette Spørgs- maal end i det foregaaende, da der med Hensyn til indre Friktion i Hol- lænderstof i det hele taget hersker meget fejlagtige Anskuelser. De Forskere, som hidtil har beskæftiget sig med saadanne Undersøgelser, er alle gaaet ud fra, at Hollænderstof er en Vædske og har benyttet de for Vædskebe- vægelse opstillede Formler2). Herefter skulde Friktionen være proportional med Hastigheden i 2. Potens, altsaa Friktionsarbejdet proportionalt med 1) Samme Resultat er Kirchner kommet til ved sine Undersøgelser. »Das Papier« IV. Ganz- stoffe, Side 224. 2) Pfarr: Holländer und deren Kraftverbrauch. Sonderabdruck, Side 17. Haussner: Der Holländer, Side 9. Kirchner: »Das Papier« IV. Ganzstoffe, Side 231.