Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

110 Hastigheden i 3. Potens. De nævnte Forfattere er herved i Overensstem- melse med de f. Eks. for Skibsmodstand og for Vands Bevægelse i Rør- ledninger fundne Love, Det maa dog ikke glemmes, at disse Love gælder kun, saalænge man har med virkelige Vædsker at gøre, og før man anvender dem paa For- holdene i en Hollænder, maa det undersøges, om Stoffet forholder sig som en Vædske. Vi vil derfor gennemgaa de Egenskaber, der karakteriserer en Vædske og undersøge, om Hollænderstoffet i den Tilstand, hvormed vi har at gøre d. v. s. fra 5 til 10 % Stoftæthed, er i Besiddelse af disse Egen- skaber. En Vædske defineres som et Legeme, hvis Partikler endog under Paa- virkning af de mindste Kræfter kan forskydes i Forhold til hinanden, selv om der eksisterer en vis Gnidning mellem Smaadelene 1). Endvidere gælder for Gnidningen i en Vædske efter Maxwell den Lov2), at naar en Grænse- flade for et Vædskelag forskydes i Forhold til en dermed parallel Grænse- flade, vil Friktionen mellem disse være uafhængig af Trykket men propor- tional med Fladens Størrelse (i Modsætning til hvad der finder Sted ved faste Legemer) og endvidere proportional med de to Planers Hastigheds- differens. Inden for Laget beror en Vædskepartikkels Hastighed paa Afstan- den fra Fladen, idet Hastigheden vokser proportionalt med Partiklens Af- stand fra denne. At Hollænderstof ikke tilfredsstiller Vædskedefinitionen ses deraf, at Stoffet kan henstaa med skraa Overflade. Selv om en Hollænder henstaar en Søndag over, vil Stoffets Overflade ikke stille sig vandret. Der fordres altsaa et vist Minimum af Paavirkning, inden der indtræder en Forskydning af Smaadelene i Forhold til hinanden3). Da Modstanden mod Forskydning ikke aftager til Nul, naar Hastigheden nærmer sig til Nul, er det altsaa ude- lukket, at førnævnte Lov for Vædskefriktion, som siger, at Friktionen er proportional med Hastigheden, gælder for Hollænderstof ved smaa Hastig- heder. Dette kan altsaa ikke betragtes som en Vædske, og det er derfor forkert at anvende Formler som Fraudes Formel for Skibsmodstand eller Formlen for Vædskefriktion i en Rørledning for Hollænderstof. Naar man betragter nogenlunde tykt Stof under dets langsomme Be- vægelse i Hollænderen, faar man Indtrykket af, at der findes en betydelig indre Friktion. Stoffet skrider som en tyk, grødet Masse gennem Hollænder- truget, og Friktionen mod Karrets Vægge, der aabenbart er langt mindre end den indre Friktion i Stoffet, formaar kun i de Tilfælde, hvor Væggene er særlig ru og tærede, at bringe lidt Uro i den Del af Stoffet, der er nær- mest Væggene. I Fald ovennævnte Love for Vædskebevægelse skulde kunne anvendes 1) Hütte I, 22. Auflage, Side 260. 7 Samme, Side 261. s) Eichhorn beretter i W. f. P. 1907, Side 19 om, at en Skruenøgle af Vægt 5 kg kunde ligge paa Hollænderstorfet uden at synke mere end 10 mm ned i dette.