Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

III i det foreliggende Tilfælde, maatte man i Hollænderen have en Bevægelse af samme Art, som finder Sted i en Vædske ved Hastigheder over den kri- tiske d. v. s. Stofhastigheden voksende fra Væggene mod Strømmens Midte og Hvirvelbevægelse i Massen (i dette Tilfælde bliver nemlig Modstanden omtrent proportional med Hastigheden i 2. Potens). En saadan Bevægelses- tilstand findes ikke i Hollænderen. Naar man ved en Lineal med Farve paa Kanten sætter en Linie i Stoffets Overflade vinkelret paa Karvæggen ved den øverste Ende af Trugets aabne Del, vil denne Linie, naar Massen er kommet til den nederste Ende, endnu være ret og gaa vinkelret paa Kar- væggen. Dette Forsøg, sammenholdt med det tidligere omtalte Forsøg med den lodret nedstukne Stok viser, at Hastigheden er ens i hele Tværsnittet. Der sker ingen andre Forskydninger i Massen end de, der nødvendigvis følger af Karrets Bøjninger og Indsnævringer. Bevægelsen i Stoffet ligner ikke en Gang en Vædskes Bevægelse ved Hastigheder under den kritiske (Modstanden proportional med Hastigheden), thi ogsaa ved denne Bevægel- sestilstand har Strømlinierne i Midten af Tværsnittet større Hastighed end ved Væggene. Der kan i Bøjningerne, eller hvor Stoffet skrider ind mod Valsen, dannes Skilleflader i Stoffet, langs hvilke en Forskydning eller en Skridning finder Sted. Det er endvidere en bekendt Sag, at der kan være »døde« Steder i Hollændertruget, hvor Stoffet ikke vil deltage i Cirkulationen, men bliver liggende, medens det øvrige Stof glider forbi. Gnidningen langs en Skilleflade medfører ikke indre Bevægelser i de to Stofmasser, og man maa derfor an- tage, at den Kraft, der skal til for at overvinde Gnidningsmodstanden, er uafhængig af Hastighedsdifferensen i hvert Fald indenfor de Hastigheder, man her har med at gøre; thi var Gnidningsmodstanden mindre, naar Ha- stighedsdifferensen er mindre, vilde der ske Forskydning i Masserne. Man kunde nu være tilbøjelig til at antage, i) at den indre Friktion i Hollænderstof er uafhængig af Hastigheden (i Lighed med, hvad der gælder for faste Legemer), 2) at Friktionen er uafhængig af Trykket i Skille- fladen, idet et forøget Tryk ikke vil kunne bringe Smaadelene i intimere Berøring med hinanden (Lighed med Vædskefriktion), 3) at Friktionen er proportional med Arealet af den Flade, langs hvilken Gnidning finder Sted (Lighed med, hvad der gælder for Vædsker). Vi staar her altsaa over for en egen Art Friktion, hvis Enhed (Friktionskoefficienten for en grødet Masse) kan angives som den Kraft, maalt i kg, der skal til for at bevæge to Stof- masser med Skillefladen 1 m2 i Forhold til hinanden 1). For at undersøge Rigtigheden af det her udviklede, kunde man indrette et Forsøgsarrangement bestaaende af en Hollændervalse lukket inde i en høj Kasse, saaledes at der fandtes Pakdaaser der, hvor Akslen gaar gennem x) Denne Enhed er af samme Dimension som Cohæsionen i en Jordmasse, men Fænomenet adskiller sig deri fra Cohæsionen, at medens denne navnlig virker, indtil Bevægelsen er begyndt, optræder Friktionen i en grødet Masse netop under Bevægelsen.