Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse
Forfatter: Sigurd Smith
År: 1919
Forlag: H. Hagerups
Sted: København
Sider: 125
UDK: DTH Diss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
119
Tabel XXXVII. Hollænder S 5 med Cellulosestof. (Hertil Fig. 40 h).
Dato 1917 Fyld- ning Q kg Stof- tæthed P /0 R HK v m / /Sek T kg U m LU m3 X y CG= 9,81X kg/Sek. 80= y LU kg/m3 Fig. Anm.
7,6 7-55 75
7,1 7,1 75 ca.
30/ /10 195 5,4 6,5 5,8 4.3 6,7 6,4 5,4 72 68 60 1,35 1,08 9,5 7,5 93 7 40h
førstnævnte er fundne ved 5—8 Meters Knivhastighed og de sidstnævnte
ved faa Centimeters Hastighed, maa det snarest betragtes som en god
Overensstemmelse. Det var dog paa Forhaand ventet, at Koefficienten s
vilde være mindre end I. I hvert Fald vinder Antagelsen, om at den indre
Friktion i Hollænderstof er uafhængig af Hastigheden, betydeligt i Sand-
synlighed ved disse Resultater.
Efter disse Forsøg blev Hollænderen ombygget, idet der blev lagt
en Paaforing paa Sadelen som før nævnt og ved de derefter afholdte For-
søg (Tabel XXXVI og Fig. 40 e—g) har man, som det var at vente, faaet
betydelig mindre Værdier for s q. Dette ligger deri, at der nu ikke findes
nogen Hvirvelbevægelse i Sadellommen. Naar Spillerummet kun har været
10 mm, har alt Stoffet kunnet følge Knivene, og Friktion af Stof mod Stof
er erstattet af Friktionen af Stoffet mod Sadelens glatte Kobberplade. Ende-
lig viser Tabel XXXVII, som det var at vente, (ved 5,4 %/0 Stoftæthed) kun
et ringe Tab ved Friktion, idet den indre Friktion aftager stærkt med af-
tagende Stoftæthed.
Forsøg med andre Hollændere har vist, at ikke alle Hollændere kan
taale den Nedsættelse af Omdrejningstallet, der skal til, for at man kan
optegne de Punkter, der er nødvendige til denne Undersøgelse. Naar Sadlen
er ret høj, vil Stoffets levende Kraft nemlig ved det reducerede Omdrej-
ningstal ikke være i Stand til at kaste det op over Sadelens Top.
Det viser sig af ovenstaaende, at Valsens Transport af Stoffet er et ret
kildent Punkt, idet man ved en tilsyneladende ubetydelig Forandring i
Sadelens eller Hattens Form eller ved et forkert Omdrejningstal af Valsen
kan faa et unødig stort Krafttab 1). Hollænderens Omdrejningstal bør være
saadan, at det med mindst muligt Krafttab transporterer netop den Mængde
Stof, som svarer til Omløbet i Hollændertruget. Gaar Valsen for langsomt,
er Stoffets levende Kraft ikke tilstrækkelig til, at det kan slynges ud over
1) Alle de lierhen liørende Forhold har faaet en grundig Behandling af Kirchner i »Das
Papier« IV, Ganzstoffe, Side 214—234. Dette Afsnit kan anbefales for den, som maatte
ønske at sætte sig nærmere ind i de Forhold, som her gør sig gældende.