Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

V. Parallele Knive. Mindste og største Snitvinkel. Skønt parallele Knive vel aldrig benyttes, foreligger der dog en Del Erfaringer om, hvorledes en Hollænder forholder sig, naar Knivene lægges helt eller omtrent parallele. Det er saaledes meddelt mig af en med Ved- ligeholdelse af Hollændere fortrolig Haandværker, at naar Grundværksknivene under ca. 1200 mm brede Valser blev lagt mindre end 50 mm skraat i Forhold til Valseknivene, kunde Hollænderen ikke skære. Fra anden Side er det meddelt mig, at Hollænderen gaar saa tungt, at Remmen falder af, naar Knivene lægges parallele. Clayton Beadle og Stevens skriver i den oftere citerede Bog, Side 16: »Forudsætter man, at en Hollænder er forsynet med Grundværksknive, der er parallele med Valseknivene, har man den største Ituslidningsvirkning (Zerrungs- und Ausziehungswirkung) og praktisk talt intet Skærearbejde; men samtidig vil Hollænderen ogsaa fordre det største Kraftforbrug, idet der fordres mere Kraft til at slide Taverne fra hinanden end til at skære dem«. Vi skal ikke her komme nærmere ind paa det uholdbare i denne Begrundelse af det store Kraftforbrug, men paa- vise, at Theorien, om at Stoffet hænger paa Knivkanterne, netop kan forklare de ovenfor nævnte fakta, at Hollænderen med parallele Knive bruger megen Kraft og udøver en ringe Skærevirkning. Vi vil tænke os, at de roterende Knive i den tidligere omtalte Græs- klippemaskine løber parallelt med den fastsiddende Kniv, og at Knivene i hele deres Længde er ombundet med Bundter af Hampetaver. Det vil da være umuligt uden Vold at faa en roterende Kniv til at passere den fast- siddende, som i hele sin Længde vil yde Modstand. Anderledes hvis Knivene danner en Vinkel med hinanden. Den faststaaende Kniv vil da kun yde Modstand paa et enkelt Punkt ad Gangen, og Maskinen bliver overkommelig at trække rundt. Overføres dette paa Hollænderens Maletøj, vil man se, at naar Knivene er skraatstillede, vil Hollænderen bruge omtrent samme Kraft hele Tiden, idet Klipningsmodstanden udøves af et Antal enkelte Punkter, nemlig et Punkt for hver Knivkrydsning 1). Jo mere Knivene ') Antallet »ie af Krydsninger er omtrent konstant hele Tiden; Kirchner har nemlig bevist, at Berøringsarealet F ikke varierer meget for Valseknivenes forskellige Stillinger over Grundværket, naar Knivene danner en Vinkel med hinanden og »i« er de samme Varia- tioner underkastet som F. (Se Kirchner: Holländer-Theorie, Sonderabdruck aus dem W. f. P. 1907, Side 8).