Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

123 nærmes til at blive parallele, desto mindre vil Antallet af Krydsningspunkter blive (Formel 3, I Del), og desto større vil Svingningerne i Antallet forholds- vis blive. Da der samtidig falder en større Klipningsmodstand paa hvert enkelt Krydsningspunkt, ses det, at Hollænderens Gang herved vil blive urolig. Værst bliver det, hvis Knivene bliver parallele, thi da vil en hel Kniv ad Gangen yde Klipningsmodstand mod Valsens Omdrejning. Denne Modstand vil være saa stærk, at Valsens levende Kraft og Remtrækket i Forening ikke kan overvinde den ; Valsen vil hoppe i Vejret i Stedet for at klippe 1), og den hoppende og hamrende Bevægelse, der herved tildeles Valsen, idet den stadig løftes et lille Stykke af Stofviskene for atter at falde ned igen, vil koste et betydeligt Merarbejde. Det viser sig altsaa, at Theorien fuldt ud kan forklare de Fænomener, der viser sig, naar Knivene lægges parallelt. Det kan efter det foranstaaende betragtes som givet, at Snitvinklen + a„ ikke maa være for lille, og vi vil som laveste tilladelige Grænse antage tg (a„ + a) = = 0,042, d. v. s. Cg + a„ > 2,0 2). 0 e 1200 Det er i første Del paavist, at Afkortningsvirkningen er proportional med Snitlængden Le, hvor L. = 7 e ------------Det kunde ved en flygtig 8 60 COS Cg Betragtning se ud, som om Afkortningsvirkningen vokser med Vinklen Cg, som Grundværksknivene danner med Valseaksen, idet cos Cg indgaar i Næv- neren i ovenstaaende Udtryk. Dette er dog ikke rigtigt, thi Størrelsen 772 L , som indgaar i Udtrykket for La, er intet andet end den samlede COS Cg Længde af arbejdende Kanter i Grundværket (Kg), og det er denne Længde, som maa være maalgivende for Skærevirkningen og ikke Vinklen. Naar Grundværkets Areal L-B' er givet, kan man kun forøge den skærende Virkning ved enten at lave Knivene tyndere eller om muligt at lægge dem med mindre Afstand. Begge Forholdsregler har til Følge, at Knivlængden i Grundværket og dermed den skærende Virkning forøges3). Navnlig vil det være virksomt at gøre Knivene tyndere, idet Maletrykket derved sam- tidig forøges. Det er imidlertid en almindelig Opfattelse, at jo større Snitvinkel de to Knivsystemer danner med hinanden, desto større vil den afkortende Virkning blive4). Denne Opfattelse støtter sig navnlig paa den store skærende Virkning, man har bemærket ved Albuegrundværker, Zigzag- grundværker, Parketgrundværker og lignende. Det sandsynligste er dog, 1) Hvad der sker her er det samme, som naar en Saks savler. Se Hannovers Teknologi II, Metallernes Bearbejdning, 3. Udgave, Side 189. 2) Mindste Snitvinkel har dog en højere Værdi, naar man har med Halvtøj at gøre eller arbejder med meget lette Valser, idet Hopning af Valsen da lettere vil indtræde. #) Det forudsættes selvfølgelig, at Snitvinklen er større end den ovennævnte lavere Grænse. 4) Cross and Bevan: A Text Book of Paper-making, Side 203—4. Clayton Beadle und Stevens: Theorie und Praxis des Mahlens, Side 16—18.