Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse
Forfatter: Sigurd Smith
År: 1919
Forlag: H. Hagerups
Sted: København
Sider: 125
UDK: DTH Diss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
at Forklaringen herpaa ligger i, at der som Regel i disse Grundværker
findes en langt større Knivlængde end i de almindelige med gennemgaaende
Knive1). Man kan nemlig ved zigzagbøjede Knive opnaa samme mekaniske
Modstand mod Tilbagebøjning af Knivene ved en ringere Tykkelse af disse,
end naar Knivene er retlinede og kun danner en lille Vinkel med Valse-
aksen. Idet man liar tyndere Knive, faar man større Knivlængde paa samme
Grundværksareal, og det er derved, at man opnaar større Skærevirkning.
Jagenberg, som havde en ganske fin Forstaaelse af, hvad der foregaar i en
Hollænder, er da ogsaa af den Opfattelse, at hvad »Snitvinklen angaar,
kan man let faa for meget af det gode«. »Deres specielle Mening kender
jeg ikke, men det er min Mening, at et Maletøj giver den fordelagtigste
Snitvirkning, naar Snitvinklen mellem Valse og Grundværk holdes saa lille
som mulig« 2). Naar Snitvinklen er ret stor, kan det ske, at Valseknivene
kan feje den Stofvisk, som har afsat sig paa Grundværksknivenes Kanter
langs med den skraa Knivkant, saaledes at Stoffet ikke bliver skaaret eller
— hvis Knivene er vinkelbøjede — havner i Vinkelspidsen, hvor kun en
Del af det skæres. Dette kan paavises derved, at Valseknivene slides særlig
stærkt ud for de Steder, hvor Grundværksknivenes Vinkelspidser findes 3).
Det synes derfor noget ulogisk, naar Clayton Beadle trods dette Faktum
udtaler, at den største Skærevirkning af Knivene opnaas formentlig ved 45°
Snitvinkel. Man maa langt snarere antage, at Skærevirkningen pr. Meter
Knivlængde allerede ved denne Snitvinkel er i Aftagende, eller som Jagen-
berg udtrykker sig, man har faaet »for meget af det gode«. Ligesom der
1) Saaledes fremgaar det af Hoffmanns Handbuch der Papierfabrikation 2 Ausgabe I, Side i 12,
at Albuegrundværkernes Knive kun er 2—4 mm, og ligeledes skriver Hoffmann Side 114,
at Zigzaggrundværkernes Knive er dannede af tynde Plader og bemærker, at foruden en
større Snitvinkel frembyder disse Grundværker ogsaa en »langt større skærende Over-
flade« end de lige Knive og Albueknivene. Det fremhæves da ogsaa, at disse Grund,
værker er alle andre overlegne m. H. t. hurtigt at kunne forvandle Klude til Papirstof.
2) Jagenberg: Das Holländergeschirr 1894, Side 36.
3) Clayton Beadle und Stevens: Theorie und Praxis des Mahlens, Side 17 nederst.
Kirchner: Das Papier IV, Ganzstoffe, Side 162.