ForsideBøgerHeltøjshollænderen I Og I… theoretisk undersøgelse

Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

Forfatter: Sigurd Smith

År: 1919

Forlag: H. Hagerups

Sted: København

Sider: 125

UDK: DTH Diss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 142 Forrige Næste
124 at Forklaringen herpaa ligger i, at der som Regel i disse Grundværker findes en langt større Knivlængde end i de almindelige med gennemgaaende Knive1). Man kan nemlig ved zigzagbøjede Knive opnaa samme mekaniske Modstand mod Tilbagebøjning af Knivene ved en ringere Tykkelse af disse, end naar Knivene er retlinede og kun danner en lille Vinkel med Valse- aksen. Idet man liar tyndere Knive, faar man større Knivlængde paa samme Grundværksareal, og det er derved, at man opnaar større Skærevirkning. Jagenberg, som havde en ganske fin Forstaaelse af, hvad der foregaar i en Hollænder, er da ogsaa af den Opfattelse, at hvad »Snitvinklen angaar, kan man let faa for meget af det gode«. »Deres specielle Mening kender jeg ikke, men det er min Mening, at et Maletøj giver den fordelagtigste Snitvirkning, naar Snitvinklen mellem Valse og Grundværk holdes saa lille som mulig« 2). Naar Snitvinklen er ret stor, kan det ske, at Valseknivene kan feje den Stofvisk, som har afsat sig paa Grundværksknivenes Kanter langs med den skraa Knivkant, saaledes at Stoffet ikke bliver skaaret eller — hvis Knivene er vinkelbøjede — havner i Vinkelspidsen, hvor kun en Del af det skæres. Dette kan paavises derved, at Valseknivene slides særlig stærkt ud for de Steder, hvor Grundværksknivenes Vinkelspidser findes 3). Det synes derfor noget ulogisk, naar Clayton Beadle trods dette Faktum udtaler, at den største Skærevirkning af Knivene opnaas formentlig ved 45° Snitvinkel. Man maa langt snarere antage, at Skærevirkningen pr. Meter Knivlængde allerede ved denne Snitvinkel er i Aftagende, eller som Jagen- berg udtrykker sig, man har faaet »for meget af det gode«. Ligesom der 1) Saaledes fremgaar det af Hoffmanns Handbuch der Papierfabrikation 2 Ausgabe I, Side i 12, at Albuegrundværkernes Knive kun er 2—4 mm, og ligeledes skriver Hoffmann Side 114, at Zigzaggrundværkernes Knive er dannede af tynde Plader og bemærker, at foruden en større Snitvinkel frembyder disse Grundværker ogsaa en »langt større skærende Over- flade« end de lige Knive og Albueknivene. Det fremhæves da ogsaa, at disse Grund, værker er alle andre overlegne m. H. t. hurtigt at kunne forvandle Klude til Papirstof. 2) Jagenberg: Das Holländergeschirr 1894, Side 36. 3) Clayton Beadle und Stevens: Theorie und Praxis des Mahlens, Side 17 nederst. Kirchner: Das Papier IV, Ganzstoffe, Side 162.