Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

5 Hollænderens Virkning er dels en skærende (afkortende) Virkning af Knivkanterne og dels en smøretmalende 1) Virkning ved Tryk og Ituslid- ning mellem Knivenes arbejdende Flader. Afkortningen kan kontrolleres ved mikroskopiske Maalinger af Fibrenes Gennemsnitslængde paa et hvilket som helst Tidspunkt af Maleprocessen (efter Clayton Beadles Methode). Smø- retheden kan kontrolleres ved Maaling af Smørethedsgrad med Schopper- Rieglers Apparat. Hollændermalingens Indvirkning paa Stoffet kan saale- des angives talmæssig. De to Tal (for Afkortning og Smørethed) angiver tilsammen Stofmalingens Karakter. Foruden de nævnte Virkninger sker der ogsaa ved Knivkanternes Virk- ning (°g til Dels ved Valseknivenes Slag mod Stoffet) en Udredning (Børst- ning eller Kartning) af Fibrene, der virker med til Opløsningen af Klatter i Stoffet. Ved Stoffets Smørethed forstaas dets Evne til at holde paa Vandet, saaledes at dette kun langsomt og kun delvis driver af paa Viren. Man maa antage, at den blødgørende Virkning, som hidrører fra, at Fibrene be- arbejdes under Tryk mellem Knivfladerne, er af væsentlig Indflydelse paa Vandafdrivningstiden — Smøretheden. Det smidige, blødgjorte Stof vil, idet Vandet driver fra, lægge sig tættere og i et tyndere Lag end det raa Stof, og derved vil alle de smaa Kanaler, som findes mellem Fibrene til Afdriv- ning af Vandet, blive mindre og Afdrivningen langsommere. Fibrenes Blødhed er paa dobbelt Maade gavnlig for Papirets Styrke, thi ikke blot vil de blødgjorte Fibre i sig selv være mere filtelige end de raa, stive Fibre, men de vil ogsaa, derved at Vandet afgives langsommere, muliggøre en bedre Sammenrystning paa Viren. Smøretheden maa endvidere antages at hidrøre fra Fiberbundternes Opplukning i Hollænderen, som gør, at Van- det kan trænge ind overalt og adhærere til hver enkelt Fibers Overflade samt fra en Vandopsugning ind i Cellens Væg og Hulrum (Hydratisering). Knusning og Fibrillering hjælper for saa vidt til at forøge Smøretheden, som de medfører, at Stoffet faar en større Adhæsionsoverflade for Vandet og hjælper til at tætne Fibervævet, hvorved Vandafdrivningen besværliggøres. Det er paavist ved den Maade, hvorpaa Kaolinen, naar den lægges tørt paa Hollænderen, slider Valseknivenes Forflade, at Stoffet bringes frem til Maling, idet det hænger over Valse- og Grundværksknivenes Kanter, som det bliver hængende over Æggen af en Lommekniv, der jages gennem Stoffet. Knivene bliver nemlig slidt hule paa Forsiden, som Fig. 6 viser, men Sliddet begynder først et Par Millimeter fra Kanten, denne har været beskyttet af Stofansamlingen (Stofvisken). I Valseknivenes Mellemrum findes Stof, der hvirvles rundt og derved afsætter en Stofvisk paa Grundværkskni- venes Kanter. Denne Betragtning, at Stoffet føres frem til Maling af Knivkanterne, letter os ogsaa Forstaaelsen af mange Iagttagelser. Man vil saaledes for- 1) Se Fodnoten Side 23.