Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

6 staa, at hvis Omløbet i en Hollænder bliver saa langsomt, eller hvis Kniv- afstanden i Valsen er udført saa ringe, at der ikke kan ske nogen nævne- værdig Indtrængen af Stof i Knivmellemrummet, vil der ikke finde nogen videre Ansamling Sted paa Knivkanterne, og Maleevnen vil i begge disse Tilfælde gaa betydeligt ned. Heri maa man rimeligvis søge Grunden til den store Vægt, der fra tysk Side lægges paa det stærke Omløb i Hollæn- derne; man har erkendt, at der ved tykt Stof skulde et ikke for ringe Om- løb til for at give ordentlig Maleevne, og dette har ført til saadanne fejlag- tige Slutninger som Professor Pfarr’s tidligere omtalte. Det er ligeledes en bekendt Sag, at man ødelægger Maleevnen i en Hollænder ved at bygge Valsen med for ringe Knivafstand. Hvis man ikke kender Stofansamlingen paa Knivkanterne, vil man i det hele taget have vanskeligt ved at forstaa, hvorledes Stoffet kan komme ind mellem Knivfladerne, hvor der oftest hersker et meget betydeligt Tryk. Friktionsforsøg, udførte med Stof mellem en Klods og en glat eller riflet Bane, viste ogsaa, at Stoffet fulgte altid med Kanterne. Idet Stoffet bringes frem til Maling af Knivkanterne, maa man slutte, at Hollændernes skærende (afkortende) Virkning er proportional med Snit- længden pr. Sekund Ls, og at dens ituslidende (smøretmalende) Virkning bliver proportional med Hollændernes Sekundmaleflade Ls (sg + s2), forud- sat at Stoftætheden er ens, og at Trykket pr. cm Knivkant er ens. For at der kan ske tilstrækkelig Afsætning paa Knivkanterne, er det dog navnlig ved stor Stoftæthed af Betydning, at Valseknivenes Mellemrum er saa fyldte med Stof, at der kan finde en kraftig Hvirveldannelse Sted, og Stofomløbet i Hollænderen bør derfor ikke synke ned under den hertil sva- rende Grænse. Ved tyndt Stof synes det, som om man kan klare sig med mindre Fyldning i Valseknivenes Mellemrum. Trykket har Indflydelse paa den Hurtighed, hvormed en bestemt Af- kortning eller en bestemt Smørethedsgrad opnaas. Idet Knivenes arbejdende Flader ikke er dækkede helt af Stof, men kun langs Kanterne, bliver det ikke det specifikke Fladetryk udregnet efter Jagenbergs Knusningsformel, men det bliver det saakaldte Kanttryk pr. cm Knivkant, udregnet efter Formlen P.7.D PK— -----;-----,--i---3 ioo mgmv (Sg f S0) L. som i de allerfleste Tilfælde bliver bestemmende for Trykkets Indflydelse paa Maleevnen 1). Trykkets og Stoftæthedens Indflydelse paa den Hurtighed, hvormed Hollænderen bliver færdigmalet (d. v. s. passende afkortet) eller opnaar en bestemt Smørethedsgrad, er undersøgt for nogle specielle Raastoffer og Re- sultaterne angivne i Kurver, hvis Ordinater fremstiller Antal kg Stof om- 1) Her betegner D, L og P Valsens Diameter, Længde og Tryk; m1 og 712, Antallet af Knive i Grundværk og Valse, Sg og S0 disses Tykkelse. Enhederne er Meter og Kilogram.