Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

7 dannet til den tilsigtede Tilstand pr. Time pr. Sekundsnitmeter eller pr. m2 Sekundmaleflade, og hvis Abscisser fremstiller henholdsvis Kanttryk og Stoftæthed. (Fig. Il, 12a, 16). Sædvanligvis vil man ved Opgivelse af en Hollænders Maletid forstaa Tiden, indtil Fyldningen er afkortet til en passende Længde og bedømme Malevirkningen ved at sige, om Hollændermalingen er faldet mere eller mindre smøret ud. Snitlængden Ls bliver saaledes bestemmende for Hollænderens kvantitative Ydelse (Maleevnen), idet samtidig Karakteren er afhængig af Størrelsen (s4 + s„). Da man i en Valse ikke kan sætte Knivene saa tæt sammen, som man vil, men af Hensyn til Stofhvirvlen maa holde en vis Minimumsafstand, maa Maleevnen (d. v. s. Snitlængden pr. Sekund) vokse med Valsens Diameter og Længde. Ligesaa maa Maleevnen efter de udviklede Formler vokse med Antallet af Grundværksknive og med Valsens Omdrejningstal. Hvad disse to sidste Størrelser angaar, maa man dog udvise en vis Forsigtighed, idet man kun til en vis Grad kan ændre paa disse. Antallet af Grundværks- knive kan ikke med Fordel forøges i det ubegrænsede, og Knivhastigheden maa ogsaa holdes inden for visse bestemte Grænser, naar ikke Centrifugal- kraft, for stor eller for lille Cellefyldning o. lign, skal kunne gøre skadelig Indflydelse gældende. Det vilde dog føre for vidt i nærværende Afhandling at komme ind paa disse Undersøgelser. Anden Dels Indhold kan i Korthed resumeres i følgende: Der er gjort Rede for, hvorledes man ved Maaling af Hollænderens Kraftforbrug ved Hjælp af en Elektromotor kan adskille det Arbejde, der gaar til selve Malingen mellem Valse- og Grundværksknive (Maletøjets Kraft- forbrug) fra det Arbejde, der medgaar til Valsens Rotation i Stoffet og til Tomgang. Der er dernæst anstillet nærmere Undersøgelse over hvert af de nævnte Kraft forbrug. Tomgangsarbejdet regnes i det væsentligste at være Tapfriktion, og der er angivet et Eksempel paa, hvorledes man kan beregne denne under Hensyn til de forskellige Valsetryk, hvormed der arbejdes. Det Kraftforbrug, der medgaar til selve Malingen mellem Valse- og Grundværksknivene, deler sig i et Kraftforbrug, der nærmest virker til Over- skæring af Fibrene, og et Kraftforbrug til Ituslidning af disse mellem Kniv- fladerne, og der er opstillet en Ligning, som udtrykker disse to Faktorers Indflydelse paa Malekraften. Da det har vist sig at give større Overskue- lighed, naar man regner med det specifikke Kraftforbrug pr. dm2 Sekund- maleflade, end naar man regner med en Malingskoefficient, er førstnævnte Størrelse fortrinsvis benyttet ved Undersøgelserne. Det specifikke Kraftfor- brug udtrykkes ved u = MPK, hvor u er Malingskoefficienten, ØK er Kant- trykket i kg pr. cm Knivkant. Der er anstillet Forsøg over Malekraftens Afhængighed af Knivhastighed og Kanttryk, og Resultaterne er angivne i Kurveform (Fig. 26 a—g). Der er gjort Forsøg paa nærmere at forklare