Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

8 enkelte af Kurvernes Ejendommeligheder. — Ituslidningskraften er under- søgt ved specielle Forsøg, ved hvilke det er lykkedes at forklare den Uover- ensstemmelse, som tilsyneladende fandtes mellem d’Hrr. Prof. Haussners og Prof. Kirchners Maalinger af henholdsvis Friktionskoefficienter for Stof og Malingskoefficienter. Det fremgaar af Undersøgelserne, at ved Hollæn- derknivfladernes Bearbejdelse af Stoffet har vi, som Prof. Kirchner ganske rigtig har antydet, ikke med et Friktionsfænomen, men med en Ituslidning at gøre, og det er paavist, at denne kun kan optræde, naar Stoffet findes i en løst sammenfiltet Tilstand. Ituslidningskraften er maalt i et stort An- tal Tilfælde, og der er foretaget en Sammenligning mellem Kurven for det specifikke Kraftforbrug og for Ituslidningskraften ved forskelligt Tryk. Der er anstillet Betragtninger og Forsøg vedrørende den indre Friktion i Hollænderstoffet, og disse resulterer i, at man maa antage, at der for in- dre Friktion i Hollænderstof existerer særlige Love forskellige saavel fra de for faste som fra de for flydende Legemer gældende Love. Der er kon- strueret et Apparat til Maaling af Friktionen, og det maa antages, at Loven for Friktion i Hollænderstof kan udtrykkes saaledes, at den Kraft, der skal til for at frembringe en Forskydning langs en Flade inden for Stoffet, er proportional med Berøringsfladens Størrelse, uafhængig af Trykket og uaf- hængig af Hastighedsdifferencen. Kraftforbruget til Valsens Rotation i Stoffet hidrører dels fra Valseknive- nes Slag mod Stoffet og dels fra Friktion af det med Valsen roterende Stof mod Stoffet i Hollænderen. Førstnævnte Aarsag kræver et Kraftforbrug, der er proportionalt med Knivhastigheden i 2. Potens, og sidstnævnte kræ- ver et Kraftforbrug, der er proportionalt med denne i i. Potens. Denne Omstændighed benyttes praktisk til en Undersøgelse af, hvor stor en Del af Kraftforbruget, der skyldes hver af de to nævnte Aarsager. Sluttelig er Theorien, om at Stoffet bringes frem til Maling ved Hjælp af Knivkanterne, anvendt paa det Tilfælde, at Valse- og Grundværksknive er parallele, og det er paavist, at man ved denne Theori kan forklare de ejendommelige Forhold, der optræder i dette Tilfælde, nemlig stort Kraft- forbrug og ringe Skærevirksomhed. Der er anstillet Betragtninger over Størrelsen af Snitvinklen mellem Valse- og Grundværksknive, og disse fører til, at man bør ikke af Hensyn til rolig Gang, og af Hensyn til at Hollæn- deren skal kunne skære, gaa til mindre Vinkel end 3°. Paa den anden Side bør man ikke have Snitvinklen større end højst 43°, for at ikke Kni- vene skal kunne skyde Stoffet fra sig. Det har ikke været muligt at paa- vise nogen Grund til, at en stor Snitvinkel skulde give større Skærevirksom- hed end en lille, naar blot Snitvinklen ligger over Minimumsværdien, og den almindelige Antagelse, at den skærende Virkning vokser med Snitviklen, er saaledes ikke bleven bekræftet.