Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

23 Stofs Karakter, og man kan derfor ikke tale om en Hollænders Maleevne uden samtidig at angive det færdigmalede Stofs Karakter. Har den skærende Virkning været overvejende, saa Stoffet nærmest er blevet »hakket« i Stykker, vil vi kalde dets Karakter for »fri«1), og denne giver sig til Kende ved, at Stoffet let slipper Vandet efter at være løbet ud paa Viren. I Modsætning hertil staar den »smørede«2) Karakter, som giver sig til Kende ved, at Stoffet — som Papirmagerne siger — »holder paa Vandet«. Det vil sige, at Vandet driver kun langsomt fra Stoffet, naar det kommer ud paa Viren. En øvet Hollændermøller kan til en vis Grad skønne om Stoffets Smøret- hed ved at føle paa det. Det er dog egentlig først paa Papirmaskinens Vire, at det erkendes, om Stoffet har opnaaet tilstrækkelig Smørethed, idet Af- drivningen af Vandet gennem Viren i saa Fald sker saa langsomt, at Papir- banen kan faa Tid til at blive filtet og ensartet, inden Stoffet er blevet saa stærkt afvandet, at Filtning er umulig. I de senere Aar er der konstrueret Apparater til Bestemmelse af Smøretheden. Disse gaar enten ud paa at be- stemme hvor meget Vand, der løber hurtigt fra Stoffet (Schopper-Rieglers Mahlungsgradsprüfer)8) eller at optegne Vandafdrivningskurven (Leop. Skarks Apparat)4). Gennemgaar man Literaturen om Papirfabrikation, ser man ret forskel- lige Synspunkter gjort gældende med Hensyn til, hvad der forstaas ved Stoffets Smørethed. Det synes dog, som om en Del af de tilsyneladende Uoverensstemmelser bunder i, at man har savnet en bestemt Definition af dette Begreb. De fléste af de Forfattere, der har beskrevet Stoffets smø- rede Karakter, har fæstet Opmærksomheden ved een eller flere af det smørede Stofs Egenskaber5), medens de i større eller mindre Grad er gaaet uden om den Egenskab, der først og fremmest interesserer den prak- tiske Papirmager: dette Stofs Evne til at »holde paa Vandet«, den Egen- skab, efter hvilken Smøretmalingen indstilles. Der eksisterer en Forbindelse mellem den Bearbejdning (Tryk, Itu- X) tysk: rösch; engelsk: free, short eller quickly beaten; fransk: maigre. 2) tysk: schmierig; engelsk: greasy eller wet; fransk: grasse. Naar alle tre Sprog udtrykker denne Egenskab ved Ord, der betegner »fed« eller »fedtet«, ligger det i, at naar Stoffet har opnaaet denne Tilstand, er det blødt og fedtet at føle paa. Ovennævnte danske Be. tegneiser »fri« og »smøret« er bragt i Forslag af Hr. Professor, Direktør H. I. Hannover. 3) I Kirchner: »Das Papier«, IV. Ganzstoffe Side 256 og følgende findes en indgaaende Beskri- velse af dette Apparat og dets Anvendelse. Endvidere i »Verein der Zellstoff- und Papier- chemiker«, Hauptversammlung 1913, Berlin 1914, Side 50 samt W. f. P. 1914, Side 1208. 4) Der Papierfabrikant, Fest- und Auslandsheft 1910, Side 49; samme 1911, Side 83; samme 1914, Side 87. Begge Apparaterne, Skarks og Schopper-Rieglers har det til fælles, at de bestaar af en Beholder med Sibund, i hvilken slaas et bestemt Kvantum Stof udrørt i meget Vand, Forskellen paa Apparaterne ligger i den Maade, hvorpaa det gennemdrevne Vand maales. 6) Flossethed, Fibrillering, Knusning, Vandopsugning, Omdannelse til Hydratcellulose.