Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

24 slidning, Knusning), som Stoffet underkastes mellem Hollænderknivene og Stoffets Smørethed. Om den Maade, hvorpaa den smørede Karakter opnaas, ser man imidlertid ret forskellige Opfattelser. Den almindeligste Anskuelse er vel nok den, at Smøretheden opnaas ved »Knusning og Fibrillering« af Ilantecellerne, ved en Dannelse af »spaltede og forgrenede Tavebundter«. Clayton Beadle og Stevens omtaler Malearbejdet (naar Snitvinklen er saa lille, at der ikke opnaas Skæring) som en »Ituslidning eller Udredning«1) og skri- ver senere, at for stærke Papirer maa saa vidt muligt den skærende Virk- ning undgaas og Sønderdelingen bør foregaa ved Knusning og Brydning, hvilket giver Enderne af Fibrene et brudt, udtværet eller sammenfiltret Ud- seende og hjælper til at give Styrke3). Derefter hedder det: »Endnu en Forandring i Fibrene indtræder som Følge af deres Berøring med Vandet; Den fortsatte Maling og Piskning gør, at Fibrenes Cellevæg optager Vand og gaar over i et geléagtigt Hydrat. I samme Grad, hvori dette finder Sted, arbejdes Stoffet som man siger — »fedtet« eller vaadt, en Virkning, der kan anses som en Følge af Vandoptagning igennem og ind i Cellevæggen (Hydrat)«. » Pil Fremstilling af stærke Papirer er længere Tids Maling ubetinget nødvendig, ikke blot for at udrede Fibrene, men ogsaa for at frembringe det nævnte geleagtige Udseende, hvilket afhænger af den Tid, der er anvendt til Malingen«. Den fyldigste Forklaring af, hvorledes Stoffet behandles under Knivene, er dog givet af Cross og Bevan3). Disse Forfattere skriver: »Dersom man vil forsøge at lave Papir af Massen i den Tilstand, hvori den forlader Drypkasserne, vilde man finde, at Iapiret savner Ensartethed i sin Sammensætning og andre Egenskaber, som karakteriserer et vel udført Ark Papir. Det Resultat er kun opnaaet ved en Opløsnings- og Findelings-Proces, hvis umiddelbare (immediate) Formaal og Hovedformaal er den fuldstændige Adskillelse af de enkelte Fibre, som i Halvtøjet hænger fast ved hinanden og er mere eller mindre sammenbund- tede i Klatter. Adskillelsen af Fibrene i uafhængige Enheder, som hver svømmer frit i Vædsken, er den første væsentlige Betingelse for, at man kan udnytte deres filtende og sammenflettende Egenskaber ved Dannelsen af Papiret. En anden vigtig Betingelse for en ensartet Filtning er, at Fibre- nes Bøjelighed udvikles. Hollændermalingens saakaldte «blødgørende« eller »Hydratiserings «-Virkning, hvorved Fibrene, som oprindelig i den raa Til- stand var stive og lige, bliver tilstrækkelig bøjelige til at kunne slutte sig sammen og danne et ensartet tæt Væv, naar Massen slipper Vandet paa Papirmaskinens .rystende Vire.« 1) »Tearing or unravelling action«. Chapters on Papermaking. V. Side io. 2) Samme, Side 32. 3) Cross and Bevan: A Text-book of Paper-Making, Fourth edition. London og New York 1916, Side 196.