Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

25 »For det tredje maa de oprindelige Fibre oftest afkortes i Længden i en Grad, som afhænger af, hvad Slags Papir man skal lave.« »Alle disse Virkninger, nemlig Adskillelse, Blødgøring og Afkortning af Fibrene sker samtidig, men Behandlingen kan indstilles til at udvikle den ene eller den anden Virkning i særlig Grad. Samtidig bestemmes ved Valse- knivenes Indvirkning andre fysiske Forandringer, som kan resultere i, at de oprindelige Fibre knuses (bruise) og fladtrykkes, og i mange Tilfælde ind- træder i en videregaaende Opløsning, idet de spaltes efter Længden i mindre Enheder, Fibriller. Hvor Malingen drives til de yderste Grænser, hvilket ofte finder Sted for første Klasses Kludepapirer saasom Banknote- og Cigaret- papir, er mange af de oprindelige Fibre malede ud, saa de er aldeles uken- delige«. Herefter beskrives Stoffets Hydratisering med samme Ord som an- vendes af Clayton Beadle1). Hydratiseringen medfører en Opkvældning af Cellulosen og det anta- ges, at Fibrene bliver bløde og smidige i samme Forhold, hvori de er op- kvældede2). Fastholder vi nu, at et Stofs Smørethed angives og maales ved dets Evne til at afgive Vandet langsomt, staar der tilbage at undersøge, hvor- ledes de Anskuelser, der i det foregaaende er citerede, stemmer overens med de Erfaringer, der foreligger fra Praksis vedrørende Stoffets Afvanding i Schopper-Rieglers eller i Leop. Skarks Apparat eller paa Papirmaskinens Vire. Naar Malingen i Hollænderen paabegyndes, vil som nævnt den første Virkning være, at Fiberbundterne plukkes op, saaledes at Vandet kan trænge ind overalt, adherere til og gennemtrænge hver enkelt Fiber. At den her- ved foraarsagede intime Forbindelse med Vandet har sin Betydning for Stof- fets Smørethed, vil man bl. a. kunne se deraf, at man ved at arbejde Luf- ten ud af Stoffet og Vandet ind i Stedet for skal have opnaaet en god Virkning. Dette er praktiseret ved at man har malet skiftevis under Va- kuum og under Atmosfærens Tryk3). Idet Stoffet ved den fortsatte Bearbejdelse ved Tryk og Ituslidning overgaar til Hydratcellulose, Cellevæggen opsuger Vand og Cellens Hulrum og enhver Pore fyldes, vil Stoffet kvælde ud og blødgøres og denne Blød- gøring vil, som det nedenfor nærmere vil blive beskrevet, bidrage væsentlig til at Stoffet vil afgive Vandet langsomt. 1) Hydratcellulose defineres af G. Schwalbe i »Chemie der Cellulose«, Berlin 1911, Side 160 som. »alle de Derivater (af Cellulose), som i deres Elementarsammensætning ikke (eller næppe) er forskellig fra Bomuldscellulosen, som (ligesom denne) ikke er i Besiddelse af Reduktionsevne, men som er mere hygroskopiske end denne«. Schwalbe er af den Opfattelse, at det i Hydratcellulosen indeholdte Vand ikke er kemisk bundet og skriver endvidere- »Det var næsten mere træffende at betegne Hydratcellulose som op- kvældet eller kvældbar Cellulose«. Hydratcellulose kan efter Schwalbe blandt flere andre Maader ogsaa dannes »ved mekanisk Sønderdeling ved Tilstedeværelse af Vand«. Se endvidere I. H. Briggs (Der Papierfabrikant, Fest- und Auslandsheft 1910, Side 46) 2) Clayton Beadle: Chapters on Papermaking I. Side 104. 'I Arledters Patent. Se Cross and Bevan: A Text Book of Paper-Making, Side 222.