Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

26 Naar Stoffet endvidere ved Ituslidningen og Trykket er bleven udsat for Fibrillering og Udflosning idet nogle Fibre flosser op i Enderne, andre deles helt i Fibriller, medens atter andre blot slides itu, saa der i Massen findes mere eller mindre løsrevne Celledele, vil al denne Sønderdeling have den Virkning, at Mellemrummene mellem de enkelte Fibre, idet Stoffet kom- mer ud paa Viren, delvis udfyldes med Smaapartikler og Fibriller, Laget bliver tættere og Vandafdrivningen vil foregaa langsommere end fra det ikke udmalede Stof, Ikke desto mindre viser Schopper-Riegler Apparatet ofte — som det senere vil blive beskrevet — en Stigning i Stoffets Smørethed (langsommere Vandafdrivning) allerede efter, at Valsen har pisket ganske kort Tid i Stoffet uden at male. Stof, der har opnaaet en betydelig Grad af Smørethed, kan under Mikroskopet vise næsten ubeskadigede Fibre (iagttages ofte ved Spinde- papir). Forklaringen findes da ogsaa i den af de engelske Forfattere særlig fremhævede Omstændighed, at Fibrene ved den mekaniske Behandling i Hollænderen bliver blødgjorte. Det Tryk, som Stoffet udsættes for mellem Knivfladerne, vil blødgøre Fibrene, og der er intet i Vejen for at antage, at denne Blødgøring allerede paabegyndes, saasnart Valsen blot pisker i Stoffet1). Det smidige, blødgjorte Stof vil — idet Vandet driver fra — lægge sig tættere og i et tyndere Lag end det raa Stof, og derved vil alle de smaa Kanaler, som dannes mellem Fibrene til Afdrivning af Vandet, blive mindre og Afdrivningen langsommere. Dette Forhold er af væsentlig Betydning for Dannelsen af Papiret paa Viren, thi Fibrene vil, naar de er malet bløde, ikke blot være mere filtelige og derved øge Papirets Styrke, men de vil ogsaa ved at lægge sig i et tættere, mere kompakt Lag yde større Modstand mod Vandets Afdrivning, denne sker langsommere og derved vindes Tid til, at Rystningen kan filte Fibrene bedre sammen. Fibre- nes Blødhed hjælper saaledes paa dobbelt Maade til at give Papiret Styrke. Er Stoffet malet frit d. v. s. Fibrene blot hakkede itu uden at have været udsat for en langvarig Bearbejdelse mellem Knivfladerne, vil de være stive og ubøjelige. De giver et fyldigt Papir med store Porer, og Vandet driver hurtigt fra paa Viren.• Allerede i 1907 har Dr. Klemm3) foreslaaet at anvende Halvstoffernes Blødhed (»Plasticitet«) til en Bedømmelse af deres Kvalitet (Smørethed) og har konstrueret den saakaldte Sedimenteringsprøver, bestaaende at et Glas- rør med en Si i Bunden. Det Volumen, som en vis Vægtmængde af ved- kommende Halvstof indtog efter Vandets Afdrivning gennem Sien, viste sig J) Det er en bekendt Sag, at Maling af Stoffet paa Stengang giver en smøret Karakter. Dette vil være let at forstaa ud fra ovenstaaende Betragtning, idet det Tryk og den Itu- slidning, som Stoffet underkastes mellem Stenene, netop vil forøge Fibrenes Smidighed og Blødhed. 2) W. f. P. 1907, Side 3832 og 3986, 1908 Side 1215.