Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

27 at danne en god Maalestok for Halvstoffernes Kvalitet, idet de bløde og smidige Stoffer lagde sig i et tyndere og tættere Lag end de haarde og stive. Herved gik han ud fra, at naar det drejer sig om at sammenligne Cellulose af samme Træsort, vil Taverne altid have samme Længde og Fin- hed i Halvstoffet, saa at alene Blødheden (Plasticiteten) bliver afgørende for Sedimenteringsvolumenet. Til Bedømmelse af Heltøjets Malingstilstand har Sedimenteringsprøverne ikke vist sig egnet, idet saavel Afkortningen som den forøgede Bøjelighed og Blødhed af Taverne vil formindske Sedimente- ringsvolumenet, og samtidig indtræder visse Vanskeligheder ved Aflæsningen af Volumenet. Dr. Klemm har ogsaa med sit Apparat iagttaget, at de smø- retmalede Stoffer med ringe Sedimenteringsvolumen afgiver Vandet langt langsommere end frie Stoffer med' højt Sedimenteringsvolumen, hvorved det ovenfor om Vandets Gennemdrivning sagte finder Bekræftelse. Medens Temperaturen ikke har nogen Indflydelse paa Stoffets Sedimen- teringsvolumen, har den stor Indflydelse paa Vandafdrivningshastigheden. Stoffet bliver »frit« ved Opvarmningen, men i Fald Stoffet atter afkøles, vil dog Vandafdrivningshastigheden i F. Leop. Skarks Forsøg atter aftage. Al- mindeligvis antager man, at det er Stoffet, som forandres ved Opvarmningen. Dette er dog ikke helt rigtigt, thi den væsentligste Aarsag til, at Vandet driver hurtigere fra er, at dette bliver mere tyndflydende — dets Viscositet bliver mindre — ved Opvarmning1). Hvilken overordentlig Rolle dette Forhold spiller, navnlig ved de forholdsvis lave Temperaturer, hvorved man sæd- vanlig arbejder i Papirmaskinen, kan ses deraf, at Vandets Viscositet ved Opvarmning fra 5° til 30° gaar ned til det halve, af hvilken Grund Afdriv- ningstiden vil gaa tilsvarende ned. Idet yderligere Cellulosens Absorptions- evne over for Vand aftager med højere Temperatur2), vil man let forstaa, hvilken skadelig Indflydelse en Opvarmning kan have, naar man skal arbejde med smøret Stof. Almindeligvis bedømmes som tidligere nævnt den opnaaede Smørethed enten ved at føle paa Stoffet i Hollænderen eller først, naar Stoffet kommer ud paa Viren. Vil man i mere vanskelige Tilfælde eller ved Forsøg have en hurtig og nem eksakt Bedømmelse af den opnaaede Virkning, har man i Schopper-Riegler-Apparatet et Middel hertil. Dette Apparat angiver Smøret- heden ved en vilkaarlig valgt Gradeinddeling og giver allerede i Løbet af 5 Minutter en for alle praktiske Formaal tilstrækkelig nøjagtig Vurdering af Stoffets Smørethed 3). Fiberlængden bedømmes i Reglen ved, at Hollændermølleren betragter 1) Sigurd Smith: Temperaturens Indvirkning paa Vandafdrivningen fra Stoffet. Papirjournalen 1919, Nr. 7, Side 46. 2) G. Schwalbe: Die Chemie der Cellulose, Side 18. S) Ved begge de nævnte Apparater vil det ogsaa være muligt at maale Mængden af tilbage- blivende Vand i Stoffet, hvis man venter, til al Afdrivning er ophørt.