Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

28 en Haandfuld Stof efter Afpresning af Vandet. En mere eksakt Bedømmelse har man i den af Clayton Beadle paapegede Methode til ad mikroskopisk Vej at følge Afkortningsarbejdets Fremadskriden under Hollændermalingen1). Denne Methode lider dog af den Mangel, at den tager betydelig Tid, saa man kan ikke anvende den til direkte at indstille sin Maling derefter. Disse Maalemethoder aabner en Mulighed for en talmæssig Bedømmelse af Hollændermalingens Indvirkning paa Stoffet saavel hvad angaar Smøret- hed som Afkortning. For at faa et talmæssigt Udtryk for Afkortningsvirkningen maa man ad mikroskopisk Vej bestemme den gennemsnitlige Tavelængde ved Malingens Begyndelse og efter dens Afslutning, saaledes som angivet af Clayton Beadle. Maalingerne er meget møjsommelige, og ved de mest udmalede Papirer f. Eks. Cigaretpapir er saadanne Maalinger overhovedet ikke mulige. Lad os antage, at Maalingerne har givet det Resultat, at den gennem- snitlige Tavelængde ved Malingen er formindsket til ' af den oprindelige. Hver Tave er altsaa gennemsnitlig skaaret m — i Gange over. Lad os end- videre ved X1 betegne den gennemsnitlige Tavelængde ved Malingens Be- gyndelse, maalt i cm og lad os antage, at Taverne gennemsnitlig har en Vægt y kg pr. cm Længde. Antallet af Taver i Hollænderen er da ved Malingens Begyndelse . ■ Naar hver Tave ved Malingsprocessen YA1 Q in — i Gange, bliver det samlede Antal Snit (m — i), hvilket YAi Maal for den under Maleprocessen udøvede Afkortningsvirkning. er skaaret danner et Heraf ses blandt andet, at Hollænderens afkortende Virkning maa gaa langt langsom- mere for sig, naar Afkortningen er vidt fremskreden, end naar Taverne er lange. For at afkorte alle Taverne fra Gennemsnitslængden X1 til 4X1 for- dres nemlig — Snit. Men samme Antal Snit fordres ogsaa for at af korte fra Gennemsnitslængden 1), til IV eller — i Almindelighed — fra I X, til -X,. Vi er her i Overensstemmelse med Lehmanns theoretiske Undersøgelse 2) og med Clayton Beadles mikroskopiske Maalinger3). Da man ikke kender Vær- dien af y — Taverens Vægt pr. cm — kan man kun anvende Størrelsen 0(m — i) til Sammenligning af Afkortningsarbejdet for samme Stof, der- imod ikke til Sammenligning af Afkortningsarbejdet for forskellige Stoffer. Schopper-Riegler Apparatet angiver Smørethedsgraden ved at angive hvor mange Dele Vand, der driver hurtigt fra et bestemt afmaalt Kvantum Stof, saaledes at hvis man tænker sig, at Stoffet er absolut smøret, bliver 1) Clayton Beadle 2) w. f. P. 1908, 3) Clayton Beadle und Stevens: Theorie und Praxis des Mahlens, Side 232 og følgende. Side 1373 Sp. i. und Stevens: Theorie und Praxis des Mahlens, Side 241, Fig. 27.