Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

29 denne Vandmængde Nul, medens den omvendt ved fuldstændig »frit« Stof vil nærme sig stærkt til 100 0/0 af hele Vandmængden. Man kunde nu f. Eks. vedtage at lade Tallet co = IOæo betegne Smørethedsgraden, idet x betegner den hurtigt afdrevne Procentdel af Vandet. Frit Stof vil da have en Smøret- hedsgrad omtrent lig med Nul, og absolut smøret Stof vil have Smøretheds- graden 1,0. At en Hollænderfyldning Q kg Stof er omdannet fra en oprinde- lig Smørethedsgrad 001 til co2 kunde saa betegnes ved Størrelsen Q (00, — 001), der vil give et Maal for den ved Maleprocessen opnaaede Forandring i Stof- fets Smørethed. Ogsaa om dette Maal gælder det, at det er intet absolut Maal, men kun brugeligt til Sammenligning mellem Maleprocesser med samme Stof. Lad os antage, at den opnaaede Virkning Q(00, — co1) delvis skyldes Knusningen eller Ituslidningen mellem Fladerne og delvis Piskningen i Stof- fet og Valseknivenes Slag mod dette. Man kan da sætte Q (002 — 001) = À(00g —co') + Q (co’ — 002), hvor Leddet Q(009 — co’) antages at hidrøre fra Ituslidningen og Q (co' — 001) antages at hidrøre fra Piskningen. Det vil senere blive vist, hvorledes man er i Stand til ved Hollænderforsøg at bestemme disse to Størrelser hver for sig. For at Stoffet skal være egnet til Papirfabrikation, maa det dels have opnaaet en bestemt Smørethed co og dels en bestemt Afkortning, angivet ved Tavernes Gennemsnitslængde. Disse to Tal co og X angiver tilsammen II den Karakter, Malingsprocessen har haft eller den Karakter, der gennem Malingen er tildelt Stoffet. Man kan ved Malingen gaa ud paa kun at af- korte Stoffet uden at tilsigte nogen Forøgelse af Smørethedsgraden (Maling af Trækpapir), eller man kan tilsigte den mest vidtgaaende Smøretmaling ved Udtværing af Stoffet og Skaaning af Tavelængden, saaledes at der helst in- gen Afkortning finder Sted (f. Eks. Maling af Spindepapir), eller man kan endelig tilsigte en hvilken som helst Malingskarakter, der ligger mellem disse to Yderpunkter.