Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

39 Valseknivene i de Hollændere, hvori der bruges Kaolin l), af denne var slidt paa den i Fig. 6 angivne Maade. Hulningen var tydeligvis frembragt ved Slid, ikke ved Tæring, og begyndte først et Par Millimeter oven for den arbejdende Kant — denne har været beskyttet af Stofansamlingen. Hvis der slides haardere paa de arbejdende Flader end paa ovennævnte Fa- brik, faar Kniven nærmest Udseende som angivet ved den punkterede Linie i Fig. 6. Denne Betragtning, at Stoffet føres frem til Maling af Knivkanterne, letter os ogsaa Forstaaelsen af mange Iagttagelser. Man vil saaledes for- staa, at hvis Omløbet i en Hollænder bliver saa langsomt, eller hvis Kniv- afstanden i Valsen er udført saa ringe, at der ikke kan ske nogen nævne- værdig Indtrængen af Stof i Knivmellemrummet, vil der ikke finde nogen videre Ansamling Sted paa Knivkanterne, og Maleevnen vil i begge disse Tilfælde gaa betydeligt ned. Heri maa man rimeligvis søge Grunden til den overdrevne Vægt, der fra tysk Side lægges paa det stærke Omløb i Hollænderne; man har erkendt, at der skulde et ikke for ringe Omløb til at give ordentlig Maleevne, og dette har ført til saadanne fejlagtige Slut- ninger, som Professor Pfarr’s tidligere omtalte. Det er ligeledes en bekendt Sag, af man kan ødelægge Maleevnen i en Hollænder, ved at bygge Valsen med for ringe Knivafstand Naar Valseknivene er slidt saa meget, at Stof- hvirvlen ikke kan faa Plads til at udvikle sig i Knivmellemrummet, idet den bremses for stærkt ved.Friktionen mod Træet i Knivmellemrummets Bund, bliver Træet hugget bort, og man kan atter male med Valsen. Professor Kirchner skriver2) »det er iøvrigt ikke muligt at foreskrive Taverne, hvorledes de skal lægge sig foran eller mellem Knivene ; at for- klare Finmaling eller Smøretmaling i Modsætning til Frimaling derved, at man i det første Tilfælde skærer paa langs, i sidste Tilfælde paa tværs, træffer uden for Mulighedernes Grænse og kan derfor ikke være rigtigt». Ligesaa skriver Professor Haussner 3) »En Afskæring, en Klipning, som der af og til tales om, synes herefter saa meget mere udelukket, naar man forestiller sig, at en for Klipning saa gunstig Beliggenhed af Taven (som tværs paa Æggen) vel praktisk talt næppe forekommer«. Det er forment- lig gennem ovenstaaende Udvikling tydelig godtgjort, at den for Overklip- ning saa gunstige Beliggenhed af Taverne, som disse Forfattere ikke har kunnet tænke sig mulig, netop finder Sted i Hollænderne. Disse Citater er fremdragne her for at vise, at man har netop søgt at finde en Forklaring paa Muligheden for Overklipning mellem Hollænderknivene, men har maat- tet opgive dette, da Stofansamlingen paa Knivkanterne har været de nævnte Forfattere ukendt. Hvis man ikke kender Stofansamlingen paa Knivkanterne, vil man i det 1) Kaolinen lægges i denne Fabrik’ tør i Hollænderne, d. v. s. ikke udrørt i Vand inden Paalægningen. 2) Das Papier IV. Ganzstoffe, Side 43. Der Zerkleinerungsarbeit im Holländer 1908, Side 4.