Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

40 Bron c ^9 la «de. Fig. 7. hen over Metalpladen. Det viste hele taget have vanskeligt ved at forstaa, hvorledes Stoffet overhovedet kommer ind mellem Knivene1). Der anvendes nu til visse Papirsorter overordentlig brede Knive, der angives 3) endogsaa Knivbredder op til 20— 30 Millimeter. Hvorledes skulde Stoffet kunne komme ind mellem disse Flader, hvor der oven i Købet hersker et betydeligt Tryk (mange Atmosfæ- rer), hvis det ikke blev revet med af Kanterne? Foruden Ituslidnings- og Afkortningsvirkningen, er Hollænderen ogsaa i Besiddelse af en Evne til at udrede Taverne, at slaa Stofklatter itu, saa Stoffet bliver ensformig fordelt. Der er ingen Tvivl om, at den Omstæn- dighed, at Taverne hænger sig over Valseknivenes Kanter, er meget virk- som i denne Henseende. Derved sker en Udredning 3), en Slags Kartning eller Børstning af Stoffet, som maa være af stor Betydning for at faa Stof- fet ensformig fordelt paa Viren. Medens det saaledes kan betragtes som godtgjort, at der finder en Stofansamling Sted paa Knivens arbejdende Kant, kan man vanskelig tænke sig, at den arbejdende Flade skulde rive Stof med sig, og det har da ej heller været muligt at finde noget praktisk Bevis for denne Antagelse. Ved 5-20 kget Friktionsforsøg blev en lille Skinne (se Fig. 7) lagt ned i Hollænderstof, PAyBroncekniu. som laa paa en Metalplade. Den lille Skinne blev belastet, saa man om- trent havde et saadant Tryk paa Stof- fet, som der sædvanlig arbejdes med i en Hollænder og blev derefter truk- ket (i Retning vinkelret paa Kanten) sig her, at der fulgte kun Stof med Skinnens forreste Kant. Ligeledes blev de i II Del (Fig. 29 og 30) viste Friktionsklodser truk- ket hen over de glatte Baner og den riflede Bane (Fig. 34 og 28), idet der var lagt et eller flere Lag ulimet kreppet Servietpapir udblødt i Vand mel- lem Klods og Bane. Det viste sig, at ved de glatte Baner blev Papiret altid trukket med af Klodserne, paa Grund af at disse havde Kanter. Li- gesaa blev Papiret altid liggende paa den riflede Bane, mens Klodserne gled hen over det, idet Banen havde flere Kanter til at fastholde Papiret end Klodserne. Vi vil nu vende tilbage til den udviklede Maleformel [11 c’]. Formlen kan under Anvendelse af [8] og [9] skrives 1) Saaledes maa Lehmann W. f. P. 1908, Side 1374 ty til den Forklaring, at Vædsketrykket vil hjælpe til at presse Stoffet ind mellem Knivene. En simpel Gennemregning vil dog vise, at det Vædsketryk, som her kan være Tale om, er aldeles utilstrækkeligt. '1 Der Papierfabrikant 1918, Side 89. 3) Smign. Clayton Beadle und Stevens: Theorie und Praxis des Mahlens Side 18: Hollæn- derens Hovedopgave bestaar dog mindre i at skære end i at udrede (auseinander zu ziehen), i hvert Fald ved Fremstillingen af almindelige Papirsorter.