Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

43 Karakter af Stoffet med dette Maletøj. Skulde dette ikke vise sig muligt, maa Knivbredden forandres. I Almindelighed vil man ikke have Maleprocesserne karakteriserede ved Talstørrelserne N 001 og As 009, og man vil derfor ikke kunne bruge Lignin- gerne [toc] og [11 C] i den fundne Form. Vi vil i dette Tilfælde sætte 00 — 001 og Ligningerne kan da skrives q = kLs,(10 d) q‘= k’Ls (Sg + sv), (i I d) hvor q og q‘ har samme Betydning som ovenfor, k og k kan nu bestem- mes ved Hollænderforsøg paa samme Maade, som man bestemte c og c’, blot at man er henvist til ved et Skøn i Stedet for ved en Maaling at af- gøre, hvorvidt den rette Afkortning og Smørethed er opnaaet. Naar Kurverne for k og k‘ som Funktioner af ØK og p er fundne, vil Formlerne [iod] og [iid] ogsaa kunne anvendes til Dimensionering af Måle- tøjet. Af den forlangte Stofproduktion q vil man nemlig ved Hjælp af [iod] kunne finde Ls, og da Stoffet, naar det er tilstrækkelig afkortet, samtidig skal have opnaaet den tilsigtede Smørethed, maa man have q = /, hvorved k = k‘(sg+s.), (12 d) af hvilken Ligning man kan bestemme Sg + Sy. Undersøgelsen af, hvad en given Hollænder kan udrette i en bestemt Maleproces, gaar for sig aldeles som før beskrevet, blot at man regner med k og k i Stedet for c og c’. Det bemærkes, at man ikke er i Stand til at korrigere for Piskningens Indflydelse paa Smøretheden, naar man maa skønne Smøretheden i Stedet for at maale den med Schopper-Riegler-Apparatet. Af Ligningens Form vil man se, at k betyder det Kvantum Stof, som en Sekundsnitmeter i en Time kan afkorte til den betragtede Længde, me- dens k betyder det Kvantum Stof, som en Kvadratmeter Sekundmaleflade i en Time kan tildele den betragtede Smørethed.