Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

V. Maletrykket. Inden vi gaar over til ved Malingsforsøg at undersøge Rigtigheden af den udviklede Theori, vil det være nødvendigt at gøre sig klar over, hvil- ken Indflydelse Tryk og Stoftæthed har paa Hollænderens Maleevne eller Måletid. Det er indlysende, at det Tryk, som bliver afgørende for Stofmalingen, er Fladetrykket / (kg pr. cm2) paa det Stof, der findes mellem de arbej- dende Flader. Denne Størrelse vil vi betegne som Maletrykket. Hvis nu Stoffet dækkede hele Berøringsfladen F, var dette Tryk let udregnet, idet det vilde være lig med Dp = - ------— I foregaaende Afsnit er imidlertid 10000 & den Anskuelse, at Stoffet virkelig under alle Forhold bedækker hele Male- fladen, blevet forkastet. Da vi gaar ud fra, at Stoffet kun følger Knivkan- terne og ikke Knivfladerne, maa det ligge som en bredere eller smallere Bræmme langs Knivenes arbejdende Kanter; en Bræmme, hvis Bredde af- hænger af Stoffets Længde paa lignende Maade, som den Stofbræmme, der hænger over en Lommeknivs Æg, naar man har jaget den gennem Stoffet, danner et Maal for Stoffets Længde. Vi ved dog intet positivt om den virkelige Bredde af denne Bræmme, da den rimeligvis ogsaa er af hæn- gig af Stoffets Filtelighed og af Stoftætheden. i Hollænderen. Som tidligere anført har Stofansamlingen kunnet beskytte ca. 2 mm af Knivenes Forflade mod Slid af Kaolinen, og der kan være Grund til at antage, at dette no- genlunde vil svare til Stofbræmmens gennemsnitlige Bredde i vedkommende Hollænder. Vi vil i det følgende betegne Bræmmens Bredde maalt i Me- ter'ved 3. Vi betragter nu den Berøringsflade, der fremkommer ved Krydsning af een Valsekniv med een Grundværkskniv. Naar der intet Stof er imellem, er Fladen som tidligere omtalt et Parallelogram, hvori to sammenstødende Sider er Dele af arbejdende Kanter, henholdsvis af Valsekniven og af Grundværks- kniven. Paa Fig. 8 er Stofbræmmerne angivne ved en Skravering, hvis Linier gaar i Bevægelsens Retning (vinkelret paa Valseaksen), altsaa i samme Retning, hvori vi maa antage, at Stoffet lægger sig over Knivkanterne. De to Sider har henholdsvis Længderne --------Sø og --So ---- medens sin (dg + a,,)---------------------------------------------------sin (ag ± a„) Stofbræmmernes Bredde, maalt vinkelret paa Siderne kaldes ß, maalt i Me-