Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

62 røringsareal F med Valseknivenes arbejdende Flader havde samme Størrelse som ved det almindelige Grundværk. Af Formlen Ls sh= Fv cos a2 ses nu, at naar Knivtykkelsen i Grundværket forandres fra 5 mm til gennem- snitlig 1,65 mm, medens Berøringsarealet holdes konstant, maa L, blive ca. 3 Gange større. Strobach’s Forsøg gav da ogsaa, at Hollænderen blev færdigmalet, o: afkortet »auf die angestrebte Faserlänge« i »langt kortere« Tid, naar han anvendte Parketgrundværk, end naar han anvendte det alm. Grundværk. Et Blik paa Formlen (10 c) vil vise, at Timeproduktionen skulde have været 3 Gange saa stor, hvis Maletrykket p havde været ens i begge Tilfælde. Dette har dog ikke været Tilfældet, idet Maletrykket har været mindre paa Parketgrundværket end paa det almindelige Grundværk 1). Kirchner angiver da ogsaa 2), at Maleevnen har vist sig at være dobbelt saa stor. At den ikke blev tre Gange saa stor skyldes dels, at Maletrykket var mindre og vel ogsaa, at Parketgrundværkets Knivkanter i Virkeligheden ikke har kunnet være saa effektive som det almindelige Grundværks lige og reelle Kanter. Strobach gjorde, som det ved en rent umiddelbar Betragtning af Kniv- tykkelsen var at vente, den Iagttagelse, at det almindelige Grundværk gav langt mere smøret Stof end Parketgrundværket. Dette stemmer ogsaa med Theorien. Lad os ved 00 betegne den paa det almindelige Grundværk og ved 00p den paa Parketgrundværket opnaaede Smørethed. Af Ligningen [11 c] q' (^a — 0 ') = c‘ Kv faar man da for det alm. Grundværk Parketgrundværket q (00a — co') = 18,3 • 3,93 -v 24‘ (00p, — co’) = €10,2- 8,9-7 1) For Parketgrundværket maa man regne, at Trykket p bliver lig med 2F thi Knivtykkelsen i Grundværket er saa ringe, at den maa antages at være mindre end Bredden af Stofbræm- men over Knivkanterne (se Eks. Side 46 i 5. Afsnit). Da Valsetrykket opgives at have været 1240 kg og F = 0,0121 m2, faas p = //? = 10,2 kg/cm2. — For det almindelige Grundværk kan man beregne K, idet det er opgivet, at Grundværksknivenes Tykkelse var 5 mm, og at Berøringsfladen F var lig med Berøringsfladen for Parketgrundværket, altsaa 0,0121 m2. Man faar 0,008 + 0 005 = 0.0i2i - = 3,03m. 0,008 • 0,005 hvorved 1240 = ----- = 3,1 kg/cm. 1 393 Antager vi nu, at Stofbræmmens Bredde har været ø = ca. 0,002 m, vil man have ifølge Formel [14 c]: 1 0,013 n = ----------1— - ---= 5.9, 0,2 0,013 — 0,002 altsaa / = 5.9 - 3.1 = 18,3 kg/cm2. 2) Kirchner: Das Papier IV. Ganzstoffe, Side 161.