ForsideBøgerHeltøjshollænderen I Og I… theoretisk undersøgelse

Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

Forfatter: Sigurd Smith

År: 1919

Forlag: H. Hagerups

Sted: København

Sider: 125

UDK: DTH Diss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 142 Forrige Næste
63 idet vi ved ^Ç8.3 og Ci0,2 betegner de til Maletrykkene p = 18,3 og 10,2 kg/cm2 svarende Værdier af c. Ved Division af de to Ligninger i hinan- den faas 00a — co‘ _ C18,3- 3,93 2 (00p — co’) €10,2 • 8,9 eller 00a — w’ = 0,8918.3. (60, — co’). €10,2 Da C18,3 maa være betydelig større end 10.2, idet Kurven for p' gen- nemgaaende har en betydelig Stigning, ses heraf, at 04 maa være betydelig større end 00p. Dertil kommer, at Piskningsarbejdet kan have haft en betydelig større Indflydelse ved Malingen paa det almindelige Grundværk end ved Malingen paa Parketgrundværket, da det har varet den dobbelte Tid. 3. Kirchner refererer i »Wochenblatt für Papierfabrikation« 1918, Side 1021, fire Maleforsøg. De to første af disse er faldet forskelligt ud, og det er derfor ikke muligt at benytte dem til Sammenligning. De to sidste er udførte med Kludestof i een og samme Hollænder med og uden Strobach’s »Stofdriver« 1). Det angives, at ved disse Forsøg arbejdedes med 5 % Stoftæthed uden og 5,77 % Stoftæthed med Stofdriver. Omløbshastigheden blev ved Stof- driveren sat op, saaledes at Knivmellemrummene fyldtes 15—16 mm med, 10 mm uden 2). Alt i alt blev Maleevnen ved Stofdriveren forøget med 37 0/0 3). Denne Forøgelse i Maleevnen kan forklares derved, at Stofdriveren har gjort det muligt at faa tykkere Stof til at gaa rundt i Hollænderen, og med den større Stoftæthed følger en større Stofafsætning paa Knivkanterne, ligesom denne ogsaa kan være forøget ved den større Cellefyldning. Man kan hertil indvende, at ved forøget Stoftæthed vil Afkortningsvirkningen aftage (se Diagram Fig. 12 a) men dette kan (som man ogsaa vil se af Fig. 12 a) let ophæves, ved at man arbejder med lidt højere Tryk. Det gode Udfald, som Strobach’s Stofdriver har givet, lader sig saaledes i mange Tilfælde forklare derved, at det er blevet muligt at arbejde med større Stoftæthed. Stofdriveren kan dog ogsaa virke gavnligt, selv om man ikke gaar over til at arbejde med større Stoftæthed, thi i de Tilfælde, hvor Stofhøjden foran Valsen og Stofhastigheden i Truget er saa ringe, at der ikke sker tilstrækkelig Fyldning af Knivmellemrummet til, at Stofafsætning paa Kanterne kan finde Sted, vil Stofdriveren netop skabe gunstige Betingelser for en. 1) Beskrevet i Kirchner: Das Papier IV. Ganzstoffe, Side 61. 2) Det opgives at Stoftransporten over Sadelkronen var henholdsvis 83.5 og 53,3 Liter pr. Sekund. Da Valsediameteren var 0,870 in, Z = 0,800 m, Knivantallet 63, Knivtykkelsen 8 mm. Omdrejningstallet 180, har man d„ = 0,0434 m, v = 8,2 m/sek., hvoraf Cellefyldningen , 83,5.0,0434 1, . X === ------------o — —o — = 15,6 mm henholdsvis 10 mm. 0,0354.8,2-0,800 3) Maletiden blev nemlig nedsat fra 330 til 240 Minutter.