Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse
Forfatter: Sigurd Smith
År: 1919
Forlag: H. Hagerups
Sted: København
Sider: 125
UDK: DTH Diss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
66
Ved begge Forsøgene var Kanttrykket praktisk talt det samme,
derimod var Stoftætheden ved Forsøg Nr. 15 kun 3,1 °/o mod 4,1 °/0
ved Forsøg Nr. 14. Udregnes Koefficienten k (Stofproduktionen pr. Time
pr. Sekundsnitmeter) i de to Forsøg finder man, at den er ca. 20 0/0 højere,
naar Stoftætheden er 4,1 °/0, end naar den er 3,1 % Dette kunde
ved en flygtig Betragtning synes at være i Modstrid med Kurverne i Fig.
12 a, der er faldende ved voksende Stoftæthed. Dette er dog ikke Tilfældet,
thi idet k maa blive Nul ved Stoftætheden Nul, er det givet, at' Kurverne
i Fig. 12 a maa have et Toppunkt, og kommer vi paa den anden Side af
dette, maa Koefficienten k vokse med voksende Stoftæthed. Det er iøvrigt
værd at bemærke, at ved det tynde Stof, som her er Tale om, har det vist
sig, at en Cellefyldning af 2,4 og 2,0 mm har været tilstrækkelig til at give
Stofafsætningen paa Knivkanterne (se nedenfor). Ved tyndt Stof er Friktionen
mod det Stof, der ikke deltager i Valseknivens Rotation, saa ringe, at Stof-
afsætningen kan blive siddende paa Valseknivens Kant trods det, at der
ikke finder nogen videre Hvirveldannelse Sted i Knivmellemrummet.
Det angives at Hollænderens Ind-
hold........................
har i Løbet af Måletiden cirkuleret
Transportmængden bliver altsaa
Cellefyldningen bliver ..X =
Nr. 14
3000 Liter
369 Gange
15,4 Liter/Sek.
2,4 mm
Nr. 15
2600 Liter
369 Gange
10,6 Liter/Sek.
2,0 mm
6. Ved Hollænder M III 3 blev der forsøgt at udføre samme Maleproces
med forskellige Grundværker, nemlig de Side 57 refererede Forsøg Nr.
1—5 med 7 mm Valseknive og 8 mm Grundværksknive og Forsøgene 10—13
(se Side 56) med 17/14 mm Knive. Ved Bedømmelsen af Stoffet blev
der kun lagt Vægt paa dettes Smørethed, som blev bestemt ved Schopper-
Riegler-Apparatet. Koefficienten c’, som kun skal være afhængig af Stoffet,
det Begyndelses- og Slutningstilstand samt Tryk og Stoftæthed, skulde
derfor blive den samme, hvad enten den blev bestemt ved det ene eller det
andet Grundværk. I Fig. 16 er Kurverne for c’ som Funktion af Px stillet
op for begge Grundværker, og de to Kurver skulde altsaa efter Theorien
dække hinanden; dette finder dog ikke ganske Sted, idet der er en Afvigelse
paa ca. 20 %•
Det viser sig altsaa, at Theorien i Hovedtrækkene kan forklare de Iagt-
tagelser, der er gjort under Forsøgene, og naar man vil nøjes med en ret
grov Tilnærmelse, stemmer Beregningsresultaterne ogsaa med Forsøgenes
Resultater. Det er endvidere muligt at paavise Fejl i Hollændernes Kon-
struktion, hvor det drejer sig om en for ringe Afsætning paa Knivkanterne.
Af Forsøgene ses, at for at Stofafsætningen paa Knivene kan finde Sted,
er det ved høje Stoftætheder en nødvendig Betingelse, at der kan dannes