Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse
Forfatter: Sigurd Smith
År: 1919
Forlag: H. Hagerups
Sted: København
Sider: 125
UDK: DTH Diss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
67
en Stofhvirvel eller rettere en roterende Stofpølse i Knivmellemrummene,
og dertil fordres ved 6—7 0/0 Stoftæthed indtil 12—15 mm Fyldning. Ved
mindre Stoftætheder fordres ikke saa stor Fyldning, ja ved ganske tynd
Paalægning er endogsaa 2 mm Fyldning tilstrækkelig. Dette staar sikkert
i Forbindelse med, at den indre Friktion i Stoffet stiger stærkt med voksende
Stoftæthed, saaledes at der ved stor Stoftæthed er en stor Tilbøjelighed til,
at det Stof, der ikke deltager i Knivenes Cirkulation, vil gnide Stofafsæt-
ningen af Valseknivenes Kanter. Ligesaa maa der ogsaa, naar Stoffet er
tykt, en betydelig Kraft til at slynge Stoffet saaledes mod Grundværkskni-
venes Kanter, at det kan blive hængende over disse. Dette opnaas ved
det træge, tykflydende Stof kun ved betydelig Fyldning i Knivmellemrum-
mene, idet det maa erindres, at en Cellefyldning af 10 mm i Virkeligheden
vil svare til 100—150 mm Stofhøjdetryk over Grundværket. (Centrifugal-
kraften slynger nemlig Stoffet ned mod Grundværket med en Kraft, der
kan være 10—-15 Gange Tyngdekraften).
I de gennemregnede Tilfælde er der, naar Forholdene for Afsætning
paa Knivkanterne har været gode, fundet Afvigelser paa indtil 20 % fra
det, som Theorien giver, men selv en saadan Uoverensstemmelse bør ikke
svække Troen paa Theoriens Rigtighed, thi det maa erindres, dels at en
helt rigtig Bedømmelse af Maletiden kan let frembyde nogen Vanskelighed,
dels indkommer der let andre Fejlkilder, f. Eks.: Uensartethed i Halvstoffets
Tilstand, mere eller mindre tilstoppede Knivmellemrum i Grundværket, mere
eller mindre skarpkantede Knive, daarlig tilslidt Grundværk. Ved Hjælp af
nogen af de andre Theorier, der har været opstillede for Hollænderens Måle-
evne, er det ikke lykkedes at opnaa tilnærmelsesvis en saadan Overensstem-
melse med Praxis.
Det maa kun beklages, at der foreligger saa faa Hollænderforsøg gen-
nemførte med en saadan Grundighed, at de kan tjene som Materiale for en
Undersøgelse efter nærværende System. Det er at haabe, at der maa
kunne vækkes Interesse for saadanne Maalinger, saaledes at der kan komme
til at foreligge et betydeligt Antal k- og /-Kurver. En Fremskaffelse af
saadant Forsøgsmateriale vil sikkert — om det end vil fordre meget Arbejde
og megen Tid — vise sig at svare Regning, idet det forøgede Kendskab
til Foregangen i Hollænderen, som derved kan indhøstes, vil medvirke til
Forbedringer og mere rationel Udnyttelse af Materiel og Kraft. De Maa-
linger og Forsøg, som allerede foreligger, har desværre ikke en Værdi, som
svarer til det Arbejde, der er lagt deri, idet man hidtil har savnet en Sam-
menligningsbasis for Forsøgene. Det er mit Haab, at nærværende Afhand-
ling maa have givet en saadan.
5*