Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

I. Maaling af Kraftforbruget. Vi har i den foregaaende Del kun beskæftiget os med Hollænderens Virkemaade, dens Maleevne og Karakteren af det færdige Produkt uden at komme ind paa Spørgsmaalet om det Kraftforbrug, der medgaar hertil. Dette Spørgsmaal er ikke mindre vigtigt end det første, da Hollænderiet er den Del af Papirfabrikken, som tager langt det største Kraftforbrug, og kunde der gennem en hensigtsmæssig Udnyttelse af Kraften i Hollænderen blot spares nogle Procent i Hestekraft, vil det være af overordentlig økonomisk Betydning. Desværre viser Hollænderen sig at være en Maskine, der arbej- der med store Krafttab; det er saaledes hyppigt at træffe Hollændere, der bruger dobbelt saa megen Kraft som den, der er nødvendig for at over- vinde Modstanden hidrørende fra selve Malingen mod Grundværket. Det har derfor ikke blot Betydning at studere det for Malingen nyttige Arbejde, men ogsaa Tabene, da det første Skridt hen mod en Formindskelse af disse maa være det at erkende, hvorfra de stammer. For at kunne skille det til Malingen mod Grundværket anvendte Ar- bejde Nn (Maletøjets Kraftforbrug) fra det øvrige Arbejde til Valsens Ro- tation i Stoffet NR, kan man først maale Hollænderens totale Kraftforbrug N Hestekræfter, naar Valsen maler med et Valsetryk P1). Man har da N= Nr +Nx + NL.P, (15) hvor NL,P betyder den Hestekraft, der gaar tabt ved Lejefriktion og Tab ved selve Removerføringen, naar Valsetrykket er P. Denne Størrelse kan nogenlunde beregnes, naar man maaler Hestekraften NL,0, hvorved vi for- staar Hestekraftforbruget ved Hollænderens Tomgang. Dernæst maa man maale den Hestekraft Ne, som fordres, naar Valsen løftes fra Grundværket og roterer i Stoffet. Man har da No = Nr + NL,o. (16) Maletøjets Kraftforbrug faas nu af (15) og (16). Nxr = N— No + (Nro — NL,P), (17) hvor N, Nc og N^o direkte kan maales ved Elektromotordrift og hvor NL,P, som det senere vil blive vist, nogenlunde kan beregnes. 1) Se iøvrigt Forsøgsskemaet bag i Bogen.