Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

72 Naar Valsetrykket er P, kan man sætte N = 1 (18) 75 hvor u sædvanligvis kaldes Malingskoefficienten 1). En Del af den Kraft NR, der anvendes til Valsens Rotation i Stoffet, medgaar til at sætte det Stof i hurtig Bevægelse, der trænger ind i Kniv- mellemrummene. Dette foregaar ved et Slag eller Stød mellem uelastiske Legemer. Det til Stødene medgaaede Arbejde maa da være proportionalt med Knivhastigheden v i 2. Potens, idet man ser bort fra den ringe Ha- stighed, hvormed Stoffet kommer til Valsen. En Del af Stoffet slynges op i Hatten, falder ned igen og rammes atter (se Fig. 21) af Valseknivene, hvor- Fig. 21. ved dette Tab bliver større, end man skulde vente efter den Stofmængde, der tilføres Valsen ved Omløbet i Karret. Vi kan ifølge ovenstaaende sætte den til Stødene medgaaede Del af Hestekraften proportional med v2, og vi vil foretrække at give Leddet Formen 78X72, idet Betydningen af X senere vil blive forklaret. En anden Del af Hestekraften NR anvendes til Friktion mod det Hol- lænderstof, der ikke deltager i Rotationen. Det væsentligste Friktionstab af denne Art sker mellem det med Knivene roterende Stof og det ikke rote- rende Stof foran Valsen, paa Grundværket samt i og over Sadellommen2). Denne Friktionsmodstand har Kirchner regnet med efter Lovene for Væd- skefriktion, hvorefter man skulde vente, at Energitabet vilde være propor- tionalt med v3. Dette er dog forkert, og det vil senere blive begrundet, hvorfor vi her vil sætte denne Del af Hestekraften lig med 7 Yv. 1) Kirchner: Das Papier IV. Ganzstoffe Side 39. Pfarr: Holländer und deren Kraftverbrauch, Side 10. 2) Dette er først paavist af Kirchner. Das Papier, IV Ganzstoffe, Side 230.