Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse
Forfatter: Sigurd Smith
År: 1919
Forlag: H. Hagerups
Sted: København
Sider: 125
UDK: DTH Diss.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
IL Maletøjets Kraftforbrug. — Det specifikke Kraftforbrug.
Som anført i forrige Afsnit har man betegnet det Arbejde, der med-
gaar til Valsens Bevægelse hen over Grundværket, ved uPv, hvor u kaldes
Malingskoefficienten, og det er vist, hvorledes man ved Forsøg kan bestemme
Hestekraften Nw og derved u.
Man ser i Hollænderlitteraturen ret stor Uklarhed med Hensyn til Ma-
lingskoefficientens Natur, idet den oftest betragtes blot som en Friktions-
koefficient. Nogle antager, at Stoffet ligger mellem Knivene som Oljen mel-
lem en Tap og dens Leje 1) medens andre synes at antage, at der finder en
Friktion Sted direkte mellem Valse og Grundværk2). Nogle opfatter den
Modstand, Valsen møder, som en simpel Friktion mellem Valseknivens Flade
og Stoffet som to faste Legemer, men andre3) er af den Mening, at der
ogsaa inden for det tynde Stoflag kan finde Forskydninger og Gnidning Sted,
som antages at bidrage til Stoffets Sønderdeling, Forskydninger og Gnidnin-
ger, hvortil Kraften selvfølgelig maa tages fra Valsen. Foruden det nævnte
Friktionsfænomen maa man dog tillige vente at finde en anden Modstand
hidrørende fra, at Knivkant møder Knivkant4). Naar to Saksekæber arbejder,
findes der en Modstand til Overklipning paa det Punkt, hvor netop de to
Ægge skærer hinanden. Gaar vi tilbage til Fig. 3 i første Del, vil man se,
at rent bortset fra at der er en Friktion at overvinde paa Grund af, at den
øverste Saksekæbe under sin Bevægelse nedad maa holdes trykket ind imod
den underste af et sideværts Tryk, vil der være den egentlige Modstand
mod Overklipning af Legemet mellem Kæberne at overvinde. Lad os antage,
at det Legeme, der skal overklippes, er lige saa langt som den øverste
L .
Saksekæbe -------Arbejdet til selve Overklipningen kan da sættes lig med
cos a
eL
, hvor e betegner det Antal kgm, der anvendes til en Klipning af en
cos a 8
Meters Længde maalt paa Overkniven. Lad være, at det sideværts Tryk
paa Saksekæberne ikke er stort nok til at holde dem mod hinanden, saa at
Saksen savler, saaledes at Legemet maaske slet ikke klippes helt over, men
1) Pfarr: Holländer und deren Kraftverbrauch. Side 10—II.
2) Clayton Beadle und Stevens: Theorie und Praxis des Mahlens. Side 40—41.
3) Kirchner udtaler sig i denne Retning i »Das Papier® IV, Ganzstoffe. Side 41, Spalte 1.
4) Clayton Beadle und Stevens: Theorie und Praxis des Mahlens. Side 16.