Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

79 kun saares af Æggene paa begge Sider 1), man vil dog kunne udtrykke det Arbejde, der udføres under Overkæbens Bevægelse ned forbi Underkæbens eL Æg ved cosa (foruden Friktionsarbejdet), idet man vedtager ved e at be- tegne det Arbejde, der fordres til de arbejdende Knivkanters Bevægelse forbi hinanden (Friktionen mod Knivfladerne ikke medregnet) maalt i kgm pr. Meter Snitlængde. (Definition af Snitlængden, se I Del Side 13). Det her om Parallelsaksen sagte kan uden videre overføres paa Hollænder- og Grund- værksknivene ved den tidligere udviklede Analogi. Den førstnævnte Friktion, som virker paa Knivfladerne, kan eventuelt være en Friktion i almindelig Forstand, saaledes som den finder Sted mellem faste Legemer, der glider mod hinanden uden at slide. Der er imidlertid ogsaa en Mulighed — saa- ledes som antydet af Kirchner — for, at den Modstand, der virker mod Bevægelsen, i hvert Fald delvis skyldes en Sønderslidning af Stoffet. Man kunde udtrykke dette ved i første Tilfælde at betegne Koefficienten som en Friktionskoefficient, i sidste Tilfælde som en Ituslidningskoefficient. Uanset om den er et Udtryk for en Modstand af den ene eller den anden Slags, vil vi betegne den ved f, og den Modstand mod Valsens Omdrejning, som hidrører fra Knivfladerne, ved fP, hvor P er det Tryk, hvormed Valsen hviler paa Grundværket. Dette gælder ganske uafhængigt af Størrelsen af den Flade, hvormed Knivene hviler paa Stoffet og uafhængigt af, om de Smaaparallelogrammer, der optræder i Knivfladernes Skæringspunkter, er helt dækket af Stof eller ej. Med de tidligere benyttede Betegnelser kan nu angives det Arbejde, Hollændervalsen har at overvinde pr. Sekund ved sin Bevægelse hen over Grundværket 75 N == fPv + eLs kgm. Dette er det Arbejde, som i forrige Afsnit er kaldet uPv, og man har altsaa Det er godtgjort ved følgende Forsøg, at selv om Saksekæberne ikke holdes tæt mod hinanden, kan der dog ske en delvis Over- klipning af de Fiberbundter, der kommer i Klemme mellem Æggene. Om den faststaaende Kniv og om en af de roterende Knive i en Græsklippemaskine (Plæneklipper) blev bundet Bundter af heglet Hamp (Fig. 24). Knivkanterne, der var medtagne af Aars Slid, kunde ikke kaldes skarpe og var indstillede til at passere i mindre end en Millimeters Afstand fra hinanden. Græsklippemaskinen blev sat i Gang, saa de to Tavebundter passerede hinanden. Ved Eftersyn viste det sig, at en betydelig Del af de Hampe- Taver, der sad inderst ved Knivene, var over- klippede, skønt der faktisk havde været et Fig. 24. Mellemrum mellem Knivene, da de passerede hinanden.