ForsideBøgerHeltøjshollænderen I Og I… theoretisk undersøgelse

Heltøjshollænderen I Og II
En theoretisk undersøgelse

Forfatter: Sigurd Smith

År: 1919

Forlag: H. Hagerups

Sted: København

Sider: 125

UDK: DTH Diss.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 142 Forrige Næste
So uPv == fPv + eLs (21) eller L,7 u =f+e 22 Pv7 Af (21) ses, at Kraftforbruget er uafhængigt af Knivbredderne So og sø (hvis da ikke / i specielle Tilfælde skulde være afhængig af Knivbredden), samt at Kraftforbruget vokser med Snitlængden pr. Sekund. Hvis man paa den i forrige Afsnit beskrevne Maade bestemmer Malings- koefficienten p (Ligning 17 og 18), vil det vise sig, at denne Størrelse afhæn- ger i høj Grad af de Forhold, hvorunder Hollænderen i Øjeblikket arbejder, og det kunde ved første Øjekast synet ret haabløst at komme ind paa en nærmere Undersøgelse af Malingskoefficienten. Paa den anden Side vil man, hvis man kan gøre sig klart, hvilke Forhold der er afgørende for u’s Varia- tion, høste Oplysninger, der er af afgørende Betydning for hele Forstaaelsen af Hollænderens Virkemaade, og særlig af denne Grund er det værd at ofre en betydelig Opmærksomhed paa en saadan Undersøgelse. Der er visse Forhold, som straks bemærkes, naar man begynder at be- handle dette Spørgsmaal. Saaledes viser alle Maalinger af Kraftforbrugets Variation under Måletiden, at ved Maling af Kludestof sker der betydelige Variationer af u under Maleperioden, idet p under den første Del af Malin- gen er aftagende, senere ofte tiltagende 1). Anderledes ved Maling af Cellu- lose, her forholder p sig tilnærmelsesvis konstant under hele Maleperioden. At Malingskoefficienten forandres med Trykket er ikke tidligere paavist, men det forstaas let ved Betragtning af Ligning (22), at dette maa være Til- fældet, og Forsøg over en eventuel Afhængighed mellem Malingskoefficien- ten og Knivhastigheden er saavidt vides ej heller tidligere udført. Ved Maling af Kludeheltøj spiller Klipningsarbejdet e en betydelig større Rolle end ved Cellulosemaling og maa være den væsentligste Grund til de høje Værdier af Malingskoefficienten, som findes i Begyndelsen af Malings- perioden. Efterhaanden som Fibrene afkortes, vil Stofvisken paa Knivkan- terne blive mindre, og derfor aftager Malingskoefficienten i samme Forhold, som Stoffet bliver kortere. Dette ses tydeligt af Arnold Rehns Kraftforbrugs- diagrammer for Maling af Kludeheltøj 2) samt af Strobachs Diagrammer 3). Malingsarbejdet bliver mindre, efterhaanden som Afkortningen skrider frem, forandres dernæst pludselig, naar Valsen lægges haardere til for atter at af- tage og saa fremdeles, indtil den ønskede Afkortning er opnaaet. Malings- 1) Her kan henvises til Kraftforbrugsdiagrammerne, offentliggjorte i Arnold Rehn: Kraftver- brauch beim Mahlen von Halb- und Ganzzeug. Sonderabdruck aus »Der Papierfabrikant« 1912. Strobach: W. f. P. 1904, Side 2304. Kirchner: W. f. P. 1918, Side 910. 2) Arnold Rehn: Kraftverbrauch beim Mahlen von Halb- und Ganzzeug. Der Papier- fabrikant 1912. Diagrammerne 1—4. 8) W. f. P. 1904, Side 2304.